Tvangsfiksering

Tvangsfiksering (bæltefiksering) i psykiatrien

Tvangsfiksering hører til de mest indgribende tvangsindgreb, psykiatrien i Danmark har hjemmel til at bruge. Konkret indebærer det, at en patient spændes fast – som oftest til en seng – ved hjælp af bælte og efter omstændighederne også hånd- og fodremme eller handsker.

Betingelserne for iværksættelse af tvangsfiksering

Det følger af psykiatrilovens § 14, stk. 2, at tvangsfiksering kun må anvendes kortvarigt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at der er tale om et farekriterium. For at faren kan anses som nærliggende, skal der være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare. En latent fare, der eventuelt vil manifestere sig under visse betingelser eller omstændigheder, som kan komme til at foreligge senere, vil derimod ikke være tilstrækkelig.

Betingelserne for opretholdelse af tvangsfiksering ud over nogle få timer

Såfremt tvangsfikseringen opretholdes ud over nogle få timer (dvs. maks. 4 timer) skærpes betingelserne. Disse betingelser er reguleret af psykiatrilovens § 14, stk. 3, hvoraf det fremgår, at en patient alene kan tvangsfikseres i mere end nogle få timer, når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette.

Af forarbejderne til bestemmelsen i psykiatrilovens § 14, stk. 3, fremgår det, at der stilles krav om at faren skal være væsentlig. En fjern og uvis risiko for, at faren vil manifestere sig, er ikke tilstrækkelig. Verbale forulempelser, der ikke indeholder trusler om vold eller selvlemlæstelse falder også uden for farlighedsbegrebet.

Krav om jævnlige tilsyn under bæltefiksering

Når en tvangsfiksering opretholdes, følger det endvidere af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at der skal foretages lægeligt tilsyn jævnt fordelt mindst tre gange i døgnet. Det første lægelige tilsyn skal som udgangspunkt foretages 2-4 timer efter, at tvangsfikseringen er iværksat. Ved tilsynet skal der foretages en fornyet vurdering af, om det er nødvendigt at opretholde tvangsfikseringen. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højst 10 timers mellemrum. Det gælder dog ikke, såfremt patienten sover og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække patienten.

Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 24 timer skal der i øvrigt foretages et såkaldt ”eksternt tilsyn”, hvor vurderingen af om bæltefikseringen skal opretholdes, skal foretages af en læge, der ikke er ansat på den pågældende afdeling, hvor fikseringen finder sted.

En patient der er bæltefikseret skal desuden have en fast vagt, hvilket fremgår af psykiatrilovens § 16. Den faste vagt skal jævnligt udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens tilstand. Af en vejledning til bestemmelsen fremgår det, at den faste vagt skal gøre notat mindst hvert 15. minut, når en patient er fikseret. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen om den faste vagts notatpligt, at denne blev indført for at styrke retssikkerheden for bæltefikserede patienter. Dette ved at sikre, at der findes en skriftlig beskrivelse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan opleve, at det er svært at løfte bevisbyrden i en eventuel efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefiksering.

Danmark og menneskerettighederne

Danmark er gennem mange år blevet kritiseret internationalt for et højt og langvarigt forbrug af tvang i psykiatrien – ikke mindst af Europarådets torturforebyggelseskomité (CPT). Kritikken har også materialiseret sig i konkrete domme.

I sagen Aggerholm mod Danmark afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom den 15. september 2020. Sagen angik en bæltefiksering på knap 23 timer i 2013. EMD fandt ikke anledning til at behandle spørgsmålet om nødvendigheden af iværksættelsen af fikseringen. EMD fandt dog, at det ikke var dokumenteret, at det havde været nødvendigt at opretholde tvangsfikseringen i en periode på næsten et døgn. EMD lagde i den forbindelse vægt på, at fikseringen blev opretholdt cirka fire timer efter, at klageren var blevet midlertidigt løsnet i forbindelse med toiletbesøg. Det følger af dommens præmis 111, at en potentiel fare ikke er tilstrækkelig til at fastslå, at en fare er umiddelbar eller overhængende. EMD henviser herefter til det, forarbejderne anfører om, at en fare – for at kunne anses for overhængende – skal være konkret, aktuel og påviselig, og at en latent fare altså ikke er tilstrækkelig. Danmark blev af EMD pålagt at betale Aggerholm 10.000 euro i godtgørelse.

Året efter – i 2021 – valgte staten at indgå forlig i den lignende sag Dam mod Danmark om en 25 timer lang bæltefiksering, før Menneskerettighedsdomstolen nåede at træffe afgørelse. Regeringen vurderede, at det var "overvejende sandsynligt", at sagen ville føre til en dom for en tilsvarende krænkelse. Forliget medførte en ændring af psykiatriloven og indførte bestemmelsen i psykiatrilovens § 16, stk. 2 om den faste vagts notatpligt, som beskrevet ovenfor.

Danmarks problem med langvarige bæltefikseringer er langt fra afsluttet. Så sent som i 2026 blev Danmark igen dømt ved Menneskerettighedsdomstolen i sagen Makki mod Danmark for et brud på artikel 3 i en sag, hvor en patient i 2016 blev bæltefikseret i mere end 11 døgn. Danmark skulle her betale 20.000 euro i godtgørelse.

Omfanget af bæltefiksering i Danmark

Langvarige bæltefikseringer er desværre ikke sjældne herhjemme. Ifølge årsrapporten for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien blev der samme år gennemført 3.855 bæltefikseringer af voksne, med en gennemsnitlig varighed på omkring 17 timer. Der er altså tale om et strukturelt problem, hvor man gentagne gange kommer på kant med helt grundlæggende menneskerettigheder.

Har du eller en pårørende været udsat for tvangsfiksering?

En tvangsfiksering kan påklages til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Uanset udfaldet af klagen, kan denne efterfølgende indbringes for domstolene, hvor man har ret til gratis advokatbistand. Hos Blicher Fuhr Advokatfirma har vi indgående erfaring med sager om tvang i psykiatrien og kan biståmed både at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn og med at rejse erstatnings- og godtgørelsessager. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din sag.