Strafcelle

Strafcelle og disciplinærstraf i fængsler

Strafcelle er den hårdeste disciplinærstraf i danske fængsler og arresthuse. Den betyder isolation: Du låses inde alene i en celle og udelukkes fra fællesskab med andre indsatte i op til 14 dage - i særlige tilfælde helt op til 4 uger. Straffen ikendes af fængslet selv - ikke af en domstol - og den sættes som regel i værk med det samme, selv om du klager.

Har du netop fået en afgørelse om strafcelle i hånden, er det vigtigste at vide, at fristerne er korte: En afgørelse om strafcelle i mere end 7 dage kan kræves indbragt for retten, men kun inden 4 uger efter, at den endelige afgørelse er meddelt dig. Ved domstolsprøvelsen kan retten beskikke en advokat for dig, og salæret betales af det offentlige.

På denne side gennemgår vi reglerne om disciplinærstraf og strafcelle, dine rettigheder under forhøret, og hvordan du klager og får sagen prøvet ved domstolene. Siden er en del af vores arbejdsområde straffuldbyrdelsesret, hvor du blandt andet også kan læse om prøveløsladelse.

Hvad er disciplinærstraf?

Disciplinærstraf er fængslets egen sanktion over for indsatte, der overtræder reglerne under afsoningen. Sagen behandles og afgøres internt i fængslet, og der gælder ikke de samme retsgarantier som i en straffesag ved domstolene.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1, findes der syv former for disciplinærstraf: advarsel, bøde, midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni - og strafcelle. Strafcelle er den mest indgribende. Loven indeholder desuden en såkaldt konsekvensordning, hvorefter disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse, jf. § 68, stk. 6.

Under en strafcelleanbringelse er du udelukket fra fællesskab i institutionen, jf. § 70, stk. 3. I praksis tilbringer du næsten hele døgnet alene i cellen, dog med ret til mindst én times ophold i fri luft dagligt. Isolation af denne karakter er veldokumenteret skadelig for helbredet, og risikoen for blandt andet angst, depression og koncentrationsbesvær stiger med varigheden. Det er derfor, lovgiver og internationale organer har sat grænser for, hvor længe strafcelle må vare.

En disciplinærstraf kan gøres helt eller delvist betinget, jf. § 68, stk. 8, sådan at straffen kun fuldbyrdes, hvis du begår en ny forseelse inden for en bestemt periode.

Hvornår kan du få strafcelle?

Udgangspunktet i straffuldbyrdelseslovens § 67 er, at fængslet skal ikende disciplinærstraf i en række opregnede situationer, for eksempel ved undvigelse, ved indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer, ved nægtelse af urinprøve eller ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen samtidig krænker orden eller sikkerhed i institutionen (§ 67, nr. 7). Kun i helt særlige tilfælde kan fængslet undlade at ikende disciplinærstraf, jf. § 67, stk. 2.

Strafcelle kan derimod kun anvendes for de forhold, der er udtømmende opregnet i § 68, stk. 2 - blandt andet udeblivelse eller undvigelse, indsmugling eller besiddelse af stoffer eller våben, vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale, groft hærværk samt “andre grove eller oftere gentagne forseelser”.

Varigheden af strafcelle fastsættes efter § 70, stk. 1, til højst 14 dage. Kun i særlige tilfælde kan der ikendes strafcelle i mere end 14 dage og aldrig mere end 4 uger, jf. § 70, stk. 2. For unge under 18 år er grænsen 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personalet. 

Mens disciplinærsagen undersøges, kan fængslet anbringe dig i forhørscelle, hvis der er begrundet mistanke om et forhold, der må antages at medføre strafcelle, jf. § 71. Forhørscelle må højst vare 5 dage, og tiden fradrages i en senere strafcelle.

Forhøret - dine rettigheder under disciplinærsagen

Sager, der kan ende med strafcelle, skal behandles ved et forhør. Reglerne findes i disciplinærstrafbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1129 af 17. august 2023). Forhøret ledes af en medarbejder i fængslet - typisk en fængselsbetjent med en kortere forhørslederuddannelse. Det er altså institutionen selv, der både rejser sagen, vurderer beviserne og udmåler straffen, og i den juridiske litteratur er procesformen beskrevet som inkvisitorisk: Forhørslederen fungerer reelt som både anklager og dommer i samme sag (Peter Vedel Kessing, “Strafcelle - isolation af indsatte i danske fængsler”, Juristen nr. 2/2019, s. 51 ff.).

Netop derfor er det vigtigt, at du kender dine rettigheder. Ved forhørets begyndelse skal du orienteres om dem, og de omfatter blandt andet:

• Du har ret til at udtale dig, men du har ikke pligt til det. Din tavshed må ikke i sig selv lægges dig til last.
• Du har ret til en bisidder, det vil sige en person, der bistår dig under sagen - det kan for eksempel være en advokat eller en retshjælp.
• Du har ret til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, og du skal partshøres over oplysningerne, inden der træffes afgørelse.
• Der skal skrives et notat om forhøret, og du har ret til en kopi af det, hvis du beder om det.

Bevisbedømmelsen skal ske efter samme princip som i straffesager: Er der rimelig tvivl, skal den komme dig til gode. Virkeligheden lever ikke altid op til det. Folketingets Ombudsmand gennemførte i 2019 - i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY - en tværgående undersøgelse af strafcelleområdet og påpegede i sin temarapport en række problemer i disciplinærsagerne, herunder mangelfuld angivelse af hjemmel i afgørelserne. Erfaringen fra vores sager er den samme: Det kan betale sig at få afgørelsen efterprøvet.

Når disciplinærsagen også er en straffesag

Nogle forseelser er samtidig strafbare - for eksempel vold eller trusler mod personalet. I de tilfælde ikendes strafcellen efter § 67, nr. 7, og forholdet politianmeldes typisk sideløbende. Men hvad sker der så med strafcellen, hvis politiet efterfølgende dropper sagen?

Det spørgsmål afgjorde Højesteret i en kendelse af sagt den 15. oktober 2021 (U.2022.150 H). En indsat, A, var blevet ikendt 12 dages strafcelle efter § 67, nr. 7, for nogle udtalelser til en fængselsbetjent, som betjenten opfattede som trusler mod sig selv og sin familie. Forholdet blev politianmeldt, men politiet opgav senere påtale efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, fordi man ikke forventede, at A ville blive fundet skyldig. Fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen fastholdt alligevel strafcellen, og byretten gav dem medhold. Først landsretten og siden Højesteret nåede det modsatte resultat: Højesteret fastslog med henvisning til lovens forarbejder, at når det forhold, der begrundede disciplinærstraffen, ikke kunne føres igennem til en fældende straffedom, var strafcellen et uforskyldt indgreb, og afgørelsen blev ophævet.

Det er værd at bemærke, at myndighederne fastholdt straffen, selv efter at straffesagen var opgivet, og at det krævede tre retsinstanser at få den ophævet. Ifølge presseomtalen af dommen gjorde Højesteret dermed op med en praksis, som Kriminalforsorgen havde haft i omtrent 20 år.

Sagen blev for Højesteret ført af beskikket advokat (H) Claus Allan Bonnez og blev behandlet på skriftligt grundlag. Skriftvekslingen for Højesteret blev udarbejdet af Frederik Blicher Jepsen - dengang advokatfuldmægtig hos Claus Bonnez, i dag advokat (L) og medejer af Blicher Fuhr Advokatfirma. Du kan læse mere om Frederiks arbejde med indsattes rettigheder på hans profilside.

Spørgsmålet har også en menneskeretlig side. Efter EMRK artikel 6, stk. 2, skal enhver, der anklages for en lovovertrædelse, anses for uskyldig, indtil skylden er bevist. I den juridiske litteratur er det på den baggrund blevet påpeget, at det efter alt at dømme er uforeneligt med uskyldsformodningen, når fængselsmyndighederne utvetydigt tager stilling til skyldsspørgsmålet, inden domstolene har gjort det (Kessing, Juristen nr. 2/2019, s. 51 ff.).

Vores kontor har i marts 2026 fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe en ny, principiel strafcellesag for Vestre Landsret. Sagen rejser blandt andet spørgsmål om forholdet mellem strafcelle og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen verserer fortsat.

Klage og domstolsprøvelse af strafcelle

Afgørelsen om strafcelle træffes af fængslet eller arresten. Den kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler (indtil november 2025: Direktoratet for Kriminalforsorgen). Klagen skal indgives inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt dig. Vær opmærksom på, at hverken klagen eller en senere domstolsprøvelse har opsættende virkning, medmindre myndigheden eller retten undtagelsesvist bestemmer det, jf. straffuldbyrdelseslovens § 117. I praksis betyder det, at strafcellen som regel er udstået, længe inden nogen uden for fængslet har set på sagen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere sager mod Frankrig fastslået, at netop manglende opsættende virkning af klager over strafcelle kan krænke retten til effektive retsmidler efter EMRK artikel 13 (blandt andet Payet mod Frankrig og Cocaign mod Frankrig, begge fra 2011). Netop derfor er den efterfølgende prøvelse og muligheden for erstatning så vigtig - og desto mere bemærkelsesværdigt er det, at domstolsprøvelse i praksis anvendes sjældent: I perioden 2010 til 2017 blev der kun truffet otte domstolsafgørelser om strafcelle (Kessing, Juristen nr. 2/2019). Rettighederne bliver med andre ord først til noget, når nogen bruger dem.

Er der tale om strafcelle i mere end 7 dage, kan styrelsens endelige afgørelse kræves indbragt for byretten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3. Fristen er 4 uger efter, at den endelige afgørelse er meddelt dig. Sagen behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, så du skal normalt ikke møde i retten. Retten kan beskikke en advokat for dig, jf. § 115, stk. 2, og salæret betales af det offentlige efter reglerne om fri proces, jf. § 119 - domstolsprøvelsen er altså uden omkostninger for dig. Byrettens kendelse kan kun kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse - en begrænsning, der blev indført i juni 2024 - og landsrettens kendelse kan tilsvarende kun indbringes for Højesteret med nævnets tilladelse.

Har du uforskyldt været anbragt i strafcelle - for eksempel fordi afgørelsen senere ophæves - har du ret til erstatning efter straffuldbyrdelseslovens § 106. Kravet skal fremsættes over for Danmarks Fængsler inden 2 måneder efter, at indgrebet er ophørt. Afslag på erstatning for uforskyldt strafcelle i mere end 7 dage kan også indbringes for retten, jf. § 112, nr. 9. I stedet for erstatning kan der i visse tilfælde ske afkortning i straffetiden, jf. § 18, stk. 3.

Vigtige frister

• Klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler: 2 måneder fra afgørelsen er meddelt dig.
• Domstolsprøvelse af strafcelle i mere end 7 dage: 4 uger fra den endelige administrative afgørelse er meddelt dig, jf. § 112.
• Krav om erstatning for uforskyldt strafcelle: 2 måneder fra indgrebet er ophørt, jf. § 108.
• Klage og domstolsprøvelse har ikke opsættende virkning - strafcellen fuldbyrdes typisk straks.

Hvor ofte anvendes strafcelle i Danmark?

Strafcelle er ikke et sjældent indgreb. I 2018 toppede anvendelsen med 4.753 ubetingede strafcelleanbringelser på et enkelt år (Kriminalforsorgens Statistik 2018), og Folketingets Ombudsmand konstaterede i sin temarapport, at antallet var steget med 84 procent fra 2015 til 2018. Særligt de langvarige anbringelser eksploderede: Antallet af indsatte, der var isoleret i strafcelle i 15 dage eller mere, steg fra 7 i 2015 til 674 i 2018 (Kessing, Juristen nr. 2/2019, på baggrund af Justitsministeriets tal). Ifølge DIGNITY, der gengiver Kriminalforsorgens egne tal, lå det samlede antal i 2022 på 3.654. De aktuelle tal offentliggøres årligt i Danmarks Fængslers statistik.

Efter FN’s Mandela-regler anses isolation i mere end 15 sammenhængende dage for “langvarig isolation”, som er forbudt, fordi den kan udgøre umenneskelig eller nedværdigende behandling. Dansk ret tillader fortsat strafcelle i op til 4 uger i særlige tilfælde. Danmark er samtidig det eneste nordiske land, der i den grad anvender isolation som disciplinærstraf: Sverige afskaffede den i 1975, Norge i det væsentlige i 2001, og i Finland er grænsen 10 døgn (Kessing, Juristen nr. 2/2019). Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY har begge peget på, at Danmark bør følge de øvrige nordiske lande, hvor disciplinærstraf gennemføres uden sundhedsskadelig isolation.

Kontakt os - vi kender området

Har du fået en afgørelse om strafcelle, eller er der rejst en disciplinærsag mod dig, er du velkommen til at kontakte os. Fristen for domstolsprøvelse er kun 4 uger, så vent ikke for længe. Ved domstolsprøvelse af strafcelle i mere end 7 dage kan retten beskikke en advokat for dig, og bistanden er i så fald gratis for dig.

En advokat kan kun føre sagen efter henvendelse fra den indsatte selv eller en værge. Er du pårørende til en indsat, er du dog altid velkommen til en indledende og uforpligtende drøftelse af situationen - så kan vi sammen afklare, hvordan din pårørende selv kommer i kontakt med os, for eksempel gennem brev eller telefon fra fængslet. Alle henvendelser og indledende samtaler er gratis.

Ofte stillede spørgsmål om strafcelle

Kan jeg få strafcelle for noget, politiet har droppet?

Hvis strafcellen er ikendt efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7 - altså for en overtrædelse af straffelovgivningen - og politiet efterfølgende opgiver påtale, fordi sagen ikke kan føres til fældende dom, er strafcellen efter Højesterets kendelse U.2022.150 H et uforskyldt indgreb, og afgørelsen skal ophæves. Du kan i så fald have krav på erstatning eller strafafkortning.

Har jeg ret til gratis advokat i en strafcellesag?

Under selve disciplinærsagen i fængslet har du ret til en bisidder, men ikke til en beskikket advokat betalt af det offentlige. Hvis det passer ind i vores kalender, bistår vi dog ofte gerne gratis under denne del af sagen - for eksempel ved at deltage telefonisk under selve forhøret eller ved at drøfte sagen med dig, inden forhøret afholdes. Indbringes en afgørelse om strafcelle i mere end 7 dage for retten, kan retten beskikke en advokat for dig, og salæret betales af det offentlige.

Tæller tiden i forhørscelle med?

Ja. Den tid, du har været anbragt i forhørscelle, fradrages i udståelsen af strafcelle, jf. § 71, stk. 3.

Kan jeg få erstatning for uforskyldt strafcelle?

Ja. Har du uforskyldt været anbragt i strafcelle, har du ret til erstatning efter straffuldbyrdelseslovens § 106 og reglerne i retsplejeloven om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Kravet skal rejses inden 2 måneder efter, at indgrebet er ophørt. Alternativt kan der ske afkortning i din straffetid.