Bistandsadvokat

Bistandsadvokat - din egen advokat, når du er offer for vold eller voldtægt

Har du været udsat for vold, voldtægt, stalking, trusler, røveri eller en anden alvorlig forbrydelse, har du i de fleste tilfælde ret til at få beskikket en bistandsadvokat. Bistandsadvokaten er ikke anklager i sagen - det er anklagemyndighedens rolle. Bistandsadvokaten er din egen advokat, som kun varetager dine interesser: Bistandsadvokaten støtter dig under politiets afhøringer og i retten, holder øje med, at dine rettigheder bliver respekteret, og sørger for, at dit erstatningskrav bliver opgjort og fremsat korrekt.

Reglerne står i retsplejelovens § 741 a. Salæret til den beskikkede bistandsadvokat fastsættes af retten og betales af statskassen eller en eventuel retshjælpsforsikring, jf. retsplejelovens § 334. En beskikket bistandsadvokat er derfor uden omkostninger for dig.

Denne side er en del af vores samlede gennemgang af strafferet, hvor du også kan læse om vores øvrige arbejde på området.

Overvejer du at anmelde vold eller voldtægt?

Du har ret, men ikke pligt, til at anmelde en forbrydelse. Mange er i tvivl, og det er helt naturligt. Du behøver ikke træffe beslutningen alene, og du behøver ikke træffe den, før du har talt med en advokat.

Vi hjælper dig gratis med at anmelde både vold og voldtægt. Det betyder, at du kan kontakte en af vores advokater, få en rolig gennemgang af, hvad en anmeldelse indebærer - afhøring, bevissikring, sagens gang og de mulige udfald - og derefter selv beslutte, om og hvordan du vil anmelde. Vælger du at anmelde, går vi med dig hele vejen.

Ved voldtægt og andre seksuelle overgreb er retten til rådgivning før anmeldelse skrevet direkte ind i loven: Du har ret til en vederlagsfri samtale med en advokat, før du beslutter dig for, om du vil anmelde, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4. Samtalen forpligter dig ikke til noget. Formålet er, at du kan træffe din beslutning på et oplyst grundlag - i dit eget tempo.

Hvorfor det betyder noget at have en advokat med fra starten

Det afgørende valg i en straffesag træffes ofte allerede i anmeldelsesøjeblikket. Når politiet modtager din anmeldelse, registrerer de sagen i en bestemt kategori: som “skarp sag” eller som “undersøgelsessag”, som voldssag eller som administrativ sag om forstyrrelse af den offentlige orden, som straffesag om stalking eller som administrativ tilholdssag. Den registrering bestemmer, hvilke frister og efterforskningskrav der gælder for resten af sagens forløb.

Rigsrevisionens beretning nr. 16/2025 om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, afgivet til Folketinget den 11. maj 2026, viser, hvor meget den registrering betyder i praksis. Rigsrevisionen vurderer politiets praksis som “meget utilfredsstillende”, og Statsrevisorerne kalder forholdene “stærkt foruroligende”. Blandt beretningens resultater:

• Politiet har fra 2019 til 1. halvår 2025 oprettet ca. 315.000 sager om personfarlig kriminalitet og henlagt ca. 110.000 - omkring en tredjedel af alle anmeldelser.
• Ca. 2.000 voldtægtssager er oprettet som undersøgelsessager i stedet for skarpe sager, selv om det kun må ske helt undtagelsesvist. Undersøgelsessager ligger i gennemsnit 64 dage, før de konverteres eller henlægges - mod Rigspolitiets frist på 14 dage.
• I ca. 5.900 sager har politiet oplyst den forurettede om, at der var indledt efterforskning, selv om sagen reelt var henlagt uden efterforskning.

Der er indført en politigaranti i sager om vold og voldtægt, hvorefter politiet straks skal rykke ud og indlede efterforskning. Beretningens tal viser, at garantien ikke altid indfries.

Kritikken retter sig mod politiets og Justitsministeriets praksis - ikke mod bistandsadvokatordningen, og den ændrer ikke på, at det kan betale sig at anmelde. Langt de fleste anmeldelser fører til, at der oprettes en sag, og du har konkrete handlemuligheder undervejs. Men tallene viser, hvorfor det gør en forskel, at en advokat følger sagen fra begyndelsen: En bistandsadvokat kan gå sagens oprettelse og politiets begrundelser efter, reagere hvis sagen er registreret forkert, opfordre politiet til konkrete efterforskningsskridt - og klage, hvis anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3. Klagen skal indgives inden for en frist på 4 uger, og netop derfor er det værdifuldt, at nogen med indsigt i sagen holder øje og reagerer i tide.

Hvornår har du ret til en bistandsadvokat?

Reglerne står i retsplejelovens kapitel 66 a. De vigtigste situationer er:

Beskikkelse efter anmodning. I sager om blandt andet vold og psykisk vold, stalking, voldtægt og andre seksuelle overgreb, incest, grooming, blufærdighedskrænkelse, forsøg på drab, trusler mod vidner, vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, menneskehandel og røveri beskikker retten en advokat for den forurettede, når den forurettede beder om det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 1. I visse mindre alvorlige sager kan retten afslå beskikkelse, men det er i lovens forarbejder forudsat, at det kun skal ske helt undtagelsesvist.

Beskikkelse som udgangspunkt. I de alvorligste sædelighedssager - blandt andet voldtægt og incest - skal der beskikkes en bistandsadvokat, medmindre du selv frabeder dig det efter at være blevet vejledt, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 2. I disse sager har du også ret til at tale med en advokat, før politiet afhører dig første gang.

Andre sager. Retten kan beskikke en bistandsadvokat i andre sager, når særlige omstændigheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 5.

Pårørende og efterladte. Er den forurettede afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan retten beskikke en advokat for de nære pårørende, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 6.

Politiet har pligt til at vejlede dig om reglerne om bistandsadvokat, inden du afhøres første gang, og det skal fremgå af politirapporten, at vejledningen er givet, jf. retsplejelovens § 741 b. Har du ikke fået den vejledning, er det i sig selv værd at reagere på. Du kan bede om en bistandsadvokat på et hvilket som helst tidspunkt i sagen - også selv om du sagde nej i første omgang.

Du kan selv vælge din bistandsadvokat

Du har frit advokatvalg. Beder du om en bestemt advokat, beskikker retten som udgangspunkt den advokat, du ønsker, og du kan også bede om at skifte advokat undervejs, hvis samarbejdet ikke fungerer. Vælger du en advokat med kontor uden for den retskreds, hvor sagen behandles, kan der gælde begrænsninger for dækning af advokatens rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3 - det fortæller vi dig ærligt om på forhånd, hvis det er relevant.

Hvad laver bistandsadvokaten under sagen?

Bistandsadvokatens beføjelser står i retsplejelovens § 741 c. Bistandsadvokaten kan blandt andet:

• være til stede under politiets afhøringer af dig og under din forklaring i retten og stille supplerende spørgsmål,
• gøre indsigelse, hvis forsvareren forsøger at føre beviser eller stille dig spørgsmål, som loven ikke tillader, jf. retsplejelovens § 185, stk. 2,
• blive underrettet om afhøringer og retsmøder, så din forklaring så vidt muligt berammes efter aftale med advokaten,
• få adgang til din egen forklaring og andre dokumenter om dig allerede under efterforskningen - og til sagens øvrige materiale, når der er rejst tiltale,
• fremsætte begæringer om for eksempel lukkede døre, navneforbud, eller at tiltalte føres ud af retslokalet, mens du forklarer, jf. retsplejelovens § 856,
• opgøre, dokumentere og procedere dit erstatningskrav.

I sager om seksuelle overgreb har du desuden ret til en vederlagsfri samtale med bistandsadvokaten, efter at der er afsagt dom, hvor advokaten forklarer dig dommens indhold og betydning, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 4.

Erstatning: i straffesagen og hos Erstatningsnævnet

Dit erstatningskrav mod gerningsmanden kan behandles som en del af straffesagen, jf. retsplejelovens § 991. Kravet kan omfatte for eksempel behandlingsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. I praksis skal kravet sendes til retten senest en uge før hovedforhandlingen, og det er bistandsadvokatens opgave at sørge for, at kravet er dokumenteret og fremsat rettidigt.

Selv om gerningsmanden dømmes til at betale, eller slet ikke kan findes, kan du søge erstatningen udbetalt af staten gennem Erstatningsnævnet efter offererstatningsloven. To frister er vigtige:

• Forbrydelsen skal som udgangspunkt være anmeldt til politiet inden 72 timer, jf. offererstatningslovens § 10. Kravet gælder ikke i sager om seksuelle overgreb, og der dispenseres i praksis næsten altid, hvis gerningsmanden er fundet og retsforfulgt.
• Ansøgningen til Erstatningsnævnet skal indgives senest 2 år efter, at forbrydelsen er begået - fristen regnes dog først fra endelig dom eller fra politiets afgørelse om at indstille efterforskningen, jf. offererstatningslovens § 13.

Vi hjælper også med at udarbejde og indgive ansøgningen til Erstatningsnævnet uden omkostninger for dig - det er en del af den beskikkede bistandsadvokats arbejde. Du skal være forberedt på, at sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet kan tage lang tid, ofte omkring et år (tal, der bør efterses årligt).

Erstatningens størrelse - en dom til illustration

I Højesterets dom af 25. februar 2022 (sag BS-19432/2021-HJR) fastsatte Højesteret udgangspunktet for erstatning i sager om voldtægt. Sagen handlede om tortgodtgørelse til en kvinde, A, der var blevet udsat for voldtægt, mens hun sov og ikke kunne modsætte sig overgrebet. Højesteret gennemgik forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26 og fastslog, at tortgodtgørelsen i sager om fuldbyrdet voldtægt som udgangspunkt bør være ca. 100.000 kr., og at domstolene ved udmålingen skal tage hensyn til lønudviklingen. I den konkrete sag fandt Højesterets flertal dog, at godtgørelsen var passende fastsat til 35.000 kr., fordi udgangspunktet på 100.000 kr. efter forarbejderne var knyttet til den form for voldtægt, der begås ved vold eller trusler.

Dommen illustrerer to ting: at godtgørelsens størrelse afhænger helt konkret af, hvordan kravet er begrundet og procederet - og at retstilstanden ikke altid stemmer med den almindelige retsfølelse. Netop derfor er det vigtigt, at dit krav bliver opgjort og fremført af en advokat, der kender praksis.

Hvis politiet afviser din anmeldelse eller henlægger sagen

Politiet afviser en anmeldelse, hvis politiet ikke finder grundlag for at indlede efterforskning, og en påbegyndt efterforskning kan indstilles, jf. retsplejelovens § 749. Sker det, skal du som forurettet underrettes - og er den forurettede afgået ved døden, underrettes de nære pårørende. Afgørelsen kan påklages til den overordnede anklagemyndighed, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3.

Klagen behandles af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2, og fristen er 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 102. Kommer klagen for sent, skal den alligevel behandles, hvis overskridelsen er undskyldelig. En klage kan suppleres eller erstattes af en begæring til politiet om at genoptage efterforskningen, for eksempel hvis der er konkrete efterforskningsskridt, som aldrig blev taget.

Er der rejst sigtelse, og opgiver anklagemyndigheden derefter påtalen, jf. retsplejelovens § 721, kan du som forurettet også klage over den afgørelse, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1 - igen med en frist på 4 uger.

Klageadgangen er ikke en formalitet. Staten har efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 en pligt til effektivt at efterforske og retsforfølge voldtægt og andre alvorlige overgreb, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen M.C. mod Bulgarien fra 2003. En henlæggelse er med andre ord ikke nødvendigvis det sidste ord i sagen - og selv hvor straffesagen slutter, består muligheden for erstatning gennem Erstatningsnævnet ofte fortsat, for eksempel når gerningsmanden er ukendt.

Vigtige frister - overblik

• Klage over afvisning af anmeldelse eller indstilling af efterforskning: 4 uger fra meddelelsen, jf. retsplejelovens § 102.
• Klage over påtaleopgivelse: 4 uger fra meddelelsen, jf. retsplejelovens § 724.
• Anmeldelse til politiet af hensyn til offererstatning: som udgangspunkt 72 timer - gælder ikke seksuelle overgreb, jf. offererstatningslovens § 10.
• Ansøgning til Erstatningsnævnet: senest 2 år efter forbrydelsen, dog regnet fra endelig dom eller politiets indstilling af efterforskningen, jf. offererstatningslovens § 13.
• Erstatningskrav i straffesagen: i praksis til retten senest en uge før hovedforhandlingen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en bistandsadvokat?

En beskikket bistandsadvokat er gratis for dig. Salæret fastsættes af retten og betales af statskassen eller din eventuelle retshjælpsforsikring, jf. retsplejelovens § 334. Ved voldtægt og andre seksuelle overgreb er også samtalen med en advokat før en eventuel anmeldelse vederlagsfri, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4, og vi hjælper gratis med at anmelde vold og voldtægt.

Kan jeg selv vælge min bistandsadvokat?

Ja. Du kan bede retten om at beskikke en bestemt advokat, og du kan bede om at skifte advokat undervejs. Ligger advokatens kontor uden for retskredsen, kan der gælde begrænsninger for dækning af rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.

Hvornår har jeg ret til en bistandsadvokat?

I sager om blandt andet vold, psykisk vold, stalking, voldtægt og andre seksuelle overgreb, forsøg på drab, frihedsberøvelse og røveri beskikkes en bistandsadvokat, når du beder om det, jf. retsplejelovens § 741 a. I de alvorligste sædelighedssager sker beskikkelse, medmindre du frabeder dig det, og i andre sager kan retten beskikke en advokat, når særlige omstændigheder taler for det.

Kan jeg få hjælp til at anmelde?

Ja. Vi hjælper gratis med at anmelde vold og voldtægt, og ved voldtægt og andre seksuelle overgreb har du en lovsikret ret til at tale gratis med en advokat, før du beslutter, om du vil anmelde. Du bestemmer selv, om og hvornår der skal anmeldes.

Hvad kan jeg gøre, hvis politiet henlægger min sag?

Du kan klage til den overordnede anklagemyndighed inden 4 uger, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3 og § 102, og du kan bede politiet genoptage efterforskningen. En af vores advokater kan gennemgå politiets begrundelse og sagens oprettelse og vurdere, hvad der konkret kan gøres - herunder om der fortsat kan søges erstatning gennem Erstatningsnævnet.

Tal med en af vores advokater

Overvejer du at anmelde vold eller voldtægt, eller har du allerede en straffesag, hvor du er forurettet, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater. Vi hjælper gratis med anmeldelsen, og en beskikket bistandsadvokat er uden omkostninger for dig - det samme gælder vores hjælp med ansøgningen til Erstatningsnævnet.

Forældre kan henvende sig på vegne af deres mindreårige barn, og er du nær pårørende eller efterladt til en person, der er død som følge af en forbrydelse, kan du selv få beskikket en advokat, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 6. Andre pårørende er altid velkomne til en indledende, uforpligtende drøftelse - men en sag kan kun føres efter henvendelse fra klienten selv eller en værge.

Du kan læse mere om vores arbejde på det strafferetlige område på vores side om strafferet.