Menneskerettigheder

Menneskerettighederne er et af vores kerneområder - og de gennemsyrer næsten alle de sager, vi arbejder med. Uanset om det handler om klage over politiet, psykiatriret, straffuldbyrdelsesret eller tvangsfjernelser, er spørgsmålet ofte det samme: Har staten overholdt de grundlæggende rettigheder, som enhver borger har krav på?

Vi repræsenterer borgeren over for staten. Helt fra etableringen af kontoret i september 2024 har det været vores erklærede mål at være med til at flytte retstilstanden i Danmark til det bedre - ikke kun for den enkelte klient, men for alle, der kommer efter. Det gør vi ved at føre principielle sager ved domstolene, herunder Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dine rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) gælder som dansk lov. Konventionen blev inkorporeret i dansk ret ved lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og danske domstole kan derfor dømme direkte efter den.

I vores sager er det oftest disse rettigheder, der er i spil:

• Artikel 2 - retten til liv. Staten må kun anvende dødbringende magt, hvor det er absolut nødvendigt, og staten har pligt til at foretage en effektiv og uafhængig efterforskning, når nogen dør ved politiets magtanvendelse.
• Artikel 3 - forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Forbuddet er absolut og gælder blandt andet ved politiets magtanvendelse, nøgenvisitationer og tvangsindgreb i psykiatrien, fx bæltefiksering.
• Artikel 5 - retten til frihed. Enhver frihedsberøvelse kræver klar hjemmel, og den, der har været ulovligt frihedsberøvet, har ret til erstatning.
• Artikel 8 - retten til privatliv og familieliv, som blandt andet har stor betydning i sager om tvangsanbringelse af børn og i udlændingesager.
Bliver dine rettigheder krænket, kan du have krav på godtgørelse. Kravet støttes i dansk retspraksis på princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med EMRK artikel 13 og 41, og godtgørelsen fastsættes efter et skøn over sagens samlede omstændigheder.

Udvalgte sager, vi har ført eller fører

Nøgenvisitationer i strid med EMRK artikel 3

Vi har ført en lang række sager om politiets nøgenvisitationer af frihedsberøvede borgere. I maj 2025 slog Højesteret i U.2025.3304 H fast, at en nøgenvisitation af en ung lærerstuderende, hvor flere betjente holdt ham nede og tvang alt tøjet af ham, udgjorde mishandling i strid med EMRK artikel 3. Dommen er omtalt hos DR. Sagen blev opstartet af advokat Frederik Blicher Jepsen, som førte den i byretten. For Højesteret blev sagen ført af advokat (H) Mads Pramming fra Pramming Advokater med bistand fra Frederik Blicher Jepsen.

Siden Højesterets dom har vi adskillige gange fået Københavns Byrets ord for, at vores klienters rettigheder efter EMRK artikel 3 er blevet krænket ved politiets nøgenvisitationer. Tilsvarende domme har vi opnået for vores klienter ved Retten i Lyngby, Retten i Aarhus og Retten i Kolding.

Mandlige betjentes nøgenvisitation af kvindelig frisør

I september 2025 tilkendte Københavns Byret vores klient 50.000 kr. i godtgørelse, efter at hun i 2017 blev anholdt, da hun ville hente sin 16-årige søn på en politistation, og herefter blev fastholdt og med magt afklædt under overværelse af mandlige betjente. Retten fastslog, at nøgenvisitationen var i strid med EMRK artikel 3, og at frihedsberøvelsen var ulovlig og i strid med EMRK artikel 5. Det er den hidtil største godtgørelse i en dansk sag om nøgenvisitation. Sagen blev ført af vores kontor og er omtalt i Politiken og Kristeligt Dagblad. Forinden havde hverken Politiklagemyndigheden, statsadvokaten eller Rigsadvokaten fundet grundlag for at fastslå en krænkelse.

Larsen mod Danmark - ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Dele af sagen fra U.2025.3304 H verserer fortsat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i sagen Larsen mod Danmark (sagsnr. 18649/22), hvor vi bistår klageren. Sagen ved Menneskerettighedsdomstolen angår blandt andet, om myndighedernes afvisning af at efterforske behandlingen i sig selv var i strid med konventionen. Det var vores kontor, der indbragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen, efter at det danske politiklagesystem havde afvist at behandle anmeldelsen. Sagen har været omtalt i Politiken flere gange.

Skuddrabet i Hornslet - politiets skudafgivelse og retten til liv

Vi repræsenterer forældrene til en ung mand, der i oktober 2020 blev ramt af politiets skud under en politiforretning i Hornslet og døde dagen efter. På forældrenes vegne har vi anlagt sag mod politiet med påstand om, at skudafgivelsen krænkede EMRK artikel 2 og artikel 3. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis må politiet kun anvende skydevåben, hvor det er absolut nødvendigt, og domstolene skal også vurdere, om politiaktionen var planlagt og kontrolleret på en måde, der begrænsede risikoen for tab af liv. Retten i Aarhus frifandt politiet ved dom af 3. marts 2026. Dommen er anket, og sagen verserer nu ved Vestre Landsret. Sagen er bl.a. omtalt i Aarhus Stiftstidende.

Tragedien i Tjæreborg

Vi repræsenterer familien til Lukasz Makala, en 29-årig lastbilchauffør, der i marts 2021 døde to dage efter en voldsom anholdelse ved Esbjerg. Sagen er skildret i TV 2-dokumentaren Tragedien i Tjæreborg, hvor vidner og eksperter har rejst alvorlige spørgsmål om politiets magtanvendelse og om kvaliteten af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning - blandt andet at et centralt vidne aldrig blev afhørt. På baggrund af de oplysninger, der er kommet frem, arbejder vi med en anmodning om genoptagelse af efterforskningen ved de danske myndigheder.

Skuddrabet i Emmerske

Vi repræsenterer de pårørende til en 32-årig psykisk syg mand, der i februar 2025 blev skudt og dræbt af politiet i Emmerske ved Tønder, da politiet skulle bistå ved en tvangsindlæggelse. Rigsadvokaten fandt ikke grundlag for en straffesag mod betjentene, men kritiserede politiet for ikke at have forberedt aktionen tilstrækkeligt, blandt andet fordi politiet ikke fik afdækket forholdene omkring den psykisk syge mand, selv om han var kendt af politiet i forvejen. Sagen er omtalt i Kristeligt Dagblad. Vi forbereder nu et krav om erstatning og godtgørelse på familiens vegne.

Principielle sager for Højesteret

En sag kan kun ankes til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet vurderer, at den er principiel eller at særlige grunde taler for det. Siden kontorets etablering i september 2024 har vi fået seks sager for Højesteret:

• AI-genereret børnepornografi - om strafudmålingen i den første danske sag af sin art.
• Manglende vejledning ved beslaglæggelse - om konsekvensen af, at politiet ikke vejleder korrekt i forbindelse med beslaglæggelse.
• Kravet om lægeerklæring ved prøvelse af tvangsindlæggelse - om en tvangsindlæggelse kan anses for lovlig, når den centrale lægeerklæring ikke foreligger i læsbar form.
• Sagens oplysning i en sag om tvangsanbringelse af et barn - blandt andet om brugen af mere end 10 år gamle forældrekompetenceundersøgelser, der blev udarbejdet uden tolk.
• Lovligheden af fortsat tvangsfiksering - om betydningen af fast-vagt notater om patientens tilstand.
• En sag om Udlændingenævnets erstatningsansvar (U.2026.3581 V), hvor landsretten frifandt nævnet for krav om erstatning og godtgørelse i anledning af afslag på opsættende virkning og afslag på opholdstilladelse. Dommen er anket til Højesteret.
Hertil kommer, at vi har fået omkring 10 særlige tilladelser fra Procesbevillingsnævnet til at anke domme og kendelser til landsretten i sager, hvor en sådan tilladelse kræves.

Du kan følge udviklingen i vores sager på nyhedssiden.

Hjælp til at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Vi er specialiseret i at udarbejde og føre klager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og fører aktuelt sagen Larsen mod Danmark ved domstolen. En klage til Menneskerettighedsdomstolen stiller betydelige krav til form og indhold, og langt de fleste klager afvises, uden at domstolen tager stilling til selve krænkelsen. En korrekt udarbejdet klage er derfor afgørende.

Vores vurdering af, om din sag er egnet til at blive indbragt for Menneskerettighedsdomstolen, er gratis og uforpligtende - og vi sender aldrig en regning, før det er aftalt med dig. Vælger du at gå videre, sker selve udarbejdelsen og førelsen af klagen mod betaling, og du får en klar aftale om prisen, inden arbejdet går i gang. Hvis domstolen senere beder den danske regering om at forholde sig til klagen, kan der efter søges retshjælp hos Civilstyrelsen til den videre førelse af sagen.

Vigtige frister

• Klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal indgives senest 4 måneder efter den endelige danske afgørelse (for afgørelser truffet den 1. februar 2022 eller senere).
• Før klagen indgives skal alle nationale retsmidler være udtømt. Det betyder, at du nationalt skal have udtømt alle ankemuligheder, eller forsøgt at udtømme disse ved at søge om tilladelse til anke ved Procesbevillingsnævnet.
Manglende overholdelse af fristerne vil ofte betyde, at du aldrig kan få prøvet din sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kontakt os derfor hurtigst muligt, hvis du overvejer at gå videre med din sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er EMRK artikel 3?

EMRK artikel 3 forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forbuddet er absolut - der findes ingen undtagelser. I dansk praksis har bestemmelsen blandt andet betydning ved politiets magtanvendelse, nøgenvisitationer, forholdene under frihedsberøvelse og langvarige bæltefikseringer i psykiatrien.

Kan jeg få godtgørelse, hvis mine menneskerettigheder er krænket?

Ja, som udgangspunkt. Fastslår domstolene en krænkelse af fx EMRK artikel 2, 3 eller 5, kan du have krav på en godtgørelse, der fastsættes efter rettens skøn. I en af de sager om nøgenvisitation, vi har ført, blev godtgørelsen fastsat til 50.000 kr. I en anden sag vi har ført om bæltefiksering, blev godtgørelsen fastsat til 150.000 kr.

Hvad koster det at føre en sag om menneskerettigheder?

Den indledende drøftelse og vores vurdering af din sag er altid gratis, og vi sender aldrig en regning, før det er aftalt med dig. Herudover afhænger det af sagstypen. I sager om frihedsberøvelse - fx tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og bæltefiksering - har du ret til en beskikket advokat, som betales af det offentlige. Her er advokatbistanden altså gratis for dig, og du kan selv vælge, hvilken advokat der skal beskikkes. I civile sager om erstatning og godtgørelse kan der efter omstændighederne søges fri proces eller retshjælpsdækning. Vi rådgiver dig om mulighederne, inden sagen sættes i gang.

Hvordan klager man til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Man skal som udgangspunkt først have udtømt alle danske klage- og ankemuligheder, og klagen skal indgives senest 4 måneder efter den endelige danske afgørelse. Klagen skal indgives på domstolens særlige klageformular og opfylde en række formkrav - ellers afvises den. Vores vurdering af, om din sag er egnet, er gratis; selve udarbejdelsen og førelsen af klagen sker mod betaling efter aftale.

Kontakt os

Er du blevet udsat for magtanvendelse, tvang eller anden behandling fra politiets eller myndighedernes side, som du mener krænker dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os. Alle indledende drøftelser og vurderinger af din sag er gratis og uforpligtende - og vi sender aldrig en regning, før det er aftalt med dig.

Er du pårørende, er du også velkommen til at kontakte os for en indledende, uforpligtende drøftelse. Vær dog opmærksom på, at en advokat kun kan påtage sig selve sagen efter henvendelse fra klienten - ikke fra en pårørende, medmindre den pårørende er værge.

Du kan ringe til os på +45 47 47 00 99 eller skrive til post@blicherfuhr.dk. Du kan også bruge vores kontaktformular.