🔹 Menneskerettighedsdomstolen retter blikket mod det danske politiklagesystem i to af vores sager 🔹
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har kommunikeret to sager mod Danmark, som Blicher Fuhr Advokatfirma fører på vegne af to borgere. Begge sager rejser spørgsmålet, om Danmark har levet op til sin pligt efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 til at sikre en effektiv undersøgelse af klager over politiets magtanvendelse.
Den første sag, Kuur mod Danmark, angår en anholdelse på Samsø Festival i 2024. Under anholdelsen, hvor vores klient var lagt i håndjern, greb en betjent fat i hans hår og slog hans hoved ned i kølerhjelmen på en politibil. Optrinnet blev fanget på video af en tilstedeværende. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) sigtede oprindeligt betjenten for vold, men statsadvokaten – og senere Rigsadvokaten – afviste at rejse tiltale. DUP udtalte herefter kritik af betjenten og fastslog, at magtanvendelsen var "uproportionel og i strid med reglerne". Alligevel afviste Rigsadvokaten i marts 2026 at genoptage efterforskningen. En konstatering af uforholdsmæssig magt fik dermed ingen strafferetlige konsekvenser. Sagen omtales i dagens Politiken og kan læses her: politiken.dk/del/UfmfpJAHS8jQ
Den anden sag, Hansen mod Danmark, angår en anholdelse i december 2023, hvor vores klient på politistationen blev udsat for en nøgenvisitation, mens han bar håndjern. DUP konkluderede, at den ikke havde kompetence til at vurdere, om nøgenvisitationen var forenelig med artikel 3 – det spørgsmål måtte politiet selv tage stilling til – og fandt ikke grundlag for kritik.
I begge sager har Domstolen nu spurgt regeringen, om behandlingen var i strid med artikel 3, og om myndighederne har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af klagerne. Fælles for sagerne er spørgsmålet, om politiklagesystemet lever op til konventionens krav om en effektiv efterforskning, når ingen myndighed tager stilling til artikel 3, og når selv en konstatering af uforholdsmæssig magt ikke får konsekvenser.
Sagerne blev indbragt for og føres ved Menneskerettighedsdomstolen af advokat Frederik Blicher Jepsen med bistand fra juridisk specialkonsulent Vanlianthang Cinzah.
Vi glæder os til at byde kollegaer, klienter, samarbejdspartnere, venner, familie og øvrige interesserede velkommen til reception i anledning af, at advokat (L) Frederik Blicher Jepsen har opnået møderet for landsret. Receptionen afholdes på Hotel Randers fredag den 7. august 2026 kl. 15.00-18.00.
Kom forbi til et glas og en hyggelig eftermiddag sammen med os.
📍 Hotel Randers, Festsalen 📅 Fredag den 7. august 2026 kl. 15.00-18.00
Stort tillykke til advokat (L) Frederik Blicher Jepsen, der i går bestod sin anden prøvesag ved Vestre Landsret og dermed har opnået møderet for landsret.
Det er en stor faglig milepæl - og på mange måder den sidste egentlige prøve i advokatens procesretlige udvikling. Møderetten opnås ved at bestå prøven i procedure, hvor advokaten skal dokumentere sin evne til at føre sager sikkert, grundigt og overbevisende i retten.
Med møderetten kan Frederik nu føre sager ved landsretterne og titulere sig advokat (L) - det, der historisk var knyttet til titlen landsretssagfører og endnu tidligere til betegnelsen overretssagfører.
Opnåelsen af møderet for landsret betyder også, at Frederik om fem år opfylder anciennitetskravet til at opnå møderet for Højesteret.
En stor uge for os hos Blicher Fuhr Advokatfirma – vi har haft vores (mundtlige) debut i Højesteret.
Siden etableringen af kontoret i september 2024 har vi arbejdet målrettet med sager af principiel karakter. Derfor er det en særlig milepæl at føre en sag mundtligt ved landets øverste domstol. Sagen er én af i alt fem verserende sager, som kontoret aktuelt har for Højesteret.
Sagen blev hovedforhandlet i onsdags og rejser principielle spørgsmål om tvangsindlæggelse og dokumentationskrav efter psykiatriloven – herunder hvilken betydning det har, hvis den centrale lægeerklæring ikke foreligger i læsbar form.
Sagen blev ført af advokat (H) Bjarne Overmark og forberedt af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Blicher Fuhr Advokatfirma har fået Procesbevillingsnævnet tilladelse til at indbringe endnu en principiel sag for Højesteret. Det er den 5. sag, som vi inden for det seneste år har fået tilladelse til at indbringe for Højesteret.
Sagen omhandler en tvangsfiksering på i alt 1 døgn, 15 timer og 13 minutter af en manisk patient. Sagen er især interessant på grund af diskrepansen mellem fast-vagt-notaterne og lægernes vurderinger under bæltetilsynene. Fast-vagt-notaterne beskriver således vores klient som værende rolig under en stor del af fikseringen, mens bæltetilsynene giver et andet billede.
Den faste vagts pligt til løbende at beskrive patientens tilstand blev indført som følge af dommen Aggerholm mod Danmark, hvor Danmark blev dømt for krænkelse af EMRK art. 3 efter en tvangsfiksering på cirka 23 timer. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med fast-vagt-notaterne bl.a. er at styrke retssikkerheden for bæltefikserede patienter ved at sikre, at der findes en ”skriftlig beskrivelse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan opleve, at det er svært at løfte bevisbyrden i en eventuel efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefiksering”.
Hos Blicher Fuhr ser vi frem til, at der bliver taget stilling til, med hvilken vægt fast-vagt-notaterne skal indgå i klagesager om tvangsfiksering.
Sagen blev for byretten ført af advokat Frederik Blicher Jepsen, mens den for landsretten blev ført af advokat Kasper Fuhr Christensen.
Procesbevillingsnævnet har den 25. februar 2026 meddelt en kvinde tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 19. december 2025 (BS-38647/2025).
Procesbevillingsnævnet har i denne uge givet tilladelse til, at en principiel sag ført af Blicher Fuhr Advokatfirma på vegne af en mor til et tvangsanbragt barn nu skal prøves af Højesteret.
Sagen stiller principielle spørgsmål om kravene til oplysning af sager om tvangsanbringelse og om brugen af forældrekompetenceundersøgelser over for personer, der ikke er født og opvokset i Danmark og som ikke har dansk som første sprog.
Vores klient, der er opvokset på Færøerne og først kom til Danmark som voksen, har tidligere haft flere børn tvangsanbragt uden for hjemmet. Ét af børnene var anbragt af Kommune A, mens et andet barn var anbragt af Kommune B.
I 2022 besluttede Kommune A at hjemgive det barn, der var anbragt dér. Barnet var på det tidspunkt 9 år og havde særlige behov. Kommunen vurderede således, at grundlaget for fortsat anbringelse ikke længere var til stede.
Kommune B valgte imidlertid at opretholde anbringelsen af det andet barn. Det skete navnlig med henvisning til to forældrekompetenceundersøgelser, som begge er mere end 10 år gamle, og som blev udarbejdet uden, at vores klient blev tilbudt tolk.
Under sagens behandling har vi gjort gældende, at forældrekompetenceundersøgelserne ikke kan anses for retvisende. De blev udarbejdet uden brug af tolk, selv om vores klient ikke har dansk som første sprog, og de giver derfor ikke et pålideligt billede af hendes faktiske forældreevner.
Vi har desuden anført, at undersøgelserne er forældede og ikke afspejler den betydelige udvikling, vores klient har gennemgået siden. Det understøttes blandt andet af, at et andet af hendes børn i 2022 blev hjemgivet, og at hun i dag varetager omsorgen for dette barn.
Med henvisning til bl.a. Strand Lobben mod Norge fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vi under sagen anmodet om, at der blev iværksat en ny og opdateret forældrekompetenceundersøgelse for at sikre et aktuelt og forsvarligt beslutningsgrundlag i en så indgribende sag. Denne anmodning er imidlertid blevet afvist.
Sagen rejser dermed grundlæggende spørgsmål om aktualitet og kvalitet i sagsoplysningen i tvangsanbringelsessager samt om de retssikkerhedsmæssige krav, der gælder, når myndigheder træffer nogle af de mest indgribende afgørelser over for en familie.
Højesterets behandling af sagen må antages at få betydning for den fremtidige praksis på området – og for retssikkerheden i anbringelsessager generelt.
Sagen blev for byretten ført af advokat Frederik Blicher Jepsen, mens den for landsretten blev ført af advokat Kasper Fuhr Christensen
Østre Landsret: Skærmning til stue var selvstændig frihedsberøvelse og kunne prøves efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Østre Landsret har i sidste uge afsagt dom i en sag, hvor Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterede en ung kvinde, der under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling blev holdt indespærret (skærmet) på sin patientstue i mere end 9 uger. På vegne af kvinden indbragte advokat Frederik Blicher Jepsen indgrebet for retten efter grundlovens § 71, stk. 6 og efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, og gjorde gældende, at foranstaltningen udgjorde en selvstændig administrativ frihedsberøvelse. Byretten afviste sagen med den begrundelse, at der ikke var tale om en selvstændig administrativ frihedsberøvelse, der kunne prøves ved retten efter de pågældende regler. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at indgrebet udgjorde en selvstændig administrativ frihedsberøvelse der kunne prøves ved domstolene efter grundlovens § 71, stk. 6 og reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Landsretten ophævede herefter byrettens dom og hjemviste spørgsmålet om lovligheden af foranstaltningen til byretten.
Dommen er en stor sejr for psykiatriske patienters retssikkerhed. Skærmning til stue er et ulovreguleret indgreb, der finder sted på mange psykiatriske afdelinger, og hvor der ikke gælder nogen administrative klagemuligheder. Nu har landsretten slået fast, at skærmning til stue - i hver fald i visse tilfælde - udgør en selvstændig frihedsberøvelse, der kan indbringes for retten efter “de nemme” regler retsplejelovens kapitel 43 a. Det betyder, at psykiatriske patienter der udsættes for skærmning nu i visse tilfælde kan få gratis domstolsprøvelse (med gratis advokatbistand) af, om indgrebet er lovligt.
Sagen blev for landsretten ført af advokat (L) Kasper Fuhr Christensen. For byretten blev sagen ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
"Frygtede voldtægt: Tre ulovlige nøgenvisitationer får minister til at kræve oprydning"
Som Politiken i dag afdækker, har Justitsministeren nu reageret på de tre sager om ulovlige nøgenvisitationer, hvor domstolene i alle tilfælde fastslog, at Københavns Politi havde udsat borgerne for mishandling i strid med EMRK artikel 3, i form af ulovlige nøgenvisitationer.
Ingen af sagerne førte imidlertid til kritik i politiklagesystemet.
Det er vanskeligt at læse justitsministerens svar anderledes end som en erkendelse af, at behandlingen af disse sager ikke har fungeret. Ministeren har nu bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten klarlægge rammerne for behandlingen af klager over nøgenvisitation – herunder med henblik på at sikre borgerne klar vejledning.
Forhåbentligt vil det fremadrettet sikre en reel prøvelse af lignende sager i politiklagesystemet.
Politiets nøgenvisitation af tre borgere var nedværdigende og ulovlig, men politiklagemyndigheden så ingen problemer. Det duer ikke, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).
I aften kl. 22.55 sender TV 2 det femte og sidste afsnit af dokumentaren “Tragedien i Tjæreborg”. Dokumentaren handler om dødsfaldet på Lukasz Makala, der mistede livet efter en voldsom anholdelse i 2021.
Sagen rejser alvorlige spørgsmål om politiets magtanvendelse og om kvaliteten af den efterfølgende efterforskning foretaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Eksperter peger på, at både slag med politistave og længerevarende bugleje kan have medvirket til dødsfaldet. Derudover kritiseres DUP for væsentlige mangler i efterforskningen – bl.a. at varigheden af buglejeringen ikke blev fastlagt, at et centralt vidne aldrig blev afhørt, og at kun én betjent blev genafhørt efter radio- og telefonkorrespondancen blev indhentet.
Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer familien til den afdøde og vil på baggrund af det afdækkede i dokumentaren snart indgive en anmodning om genoptagelse af efterforskningen.
"Den Uafhængige Politiklagemyndighed er ubrugelig"
Sådan lyder udtalelsen fra en af vores klienter efter, at Den Uafhængige Politiklagemyndig (DUP) afviste at behandle hans anmeldelse om at være blevet udsat for mishandling i form af en ydmygende og unødvendig nøgenvisitation på en politistation. Højesteret slog senere fast, at der var tale om mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. DUPs afvisning af at behandle anmeldelsen behandles nu særskilt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Larsen mod Danmark.
Som Politiken i dag afdækker, er det ikke ualmindeligt, at DUP enten afviser at undersøge påstande om mishandling – eller undersøger dem, men ikke efterfølgende udtaler kritik. I 2025 er det således sket tre gange, at en borger i lignende tilfælde efterfølgende har fået en domstols ord for, at der var tale om mishandling i strid med EMRK artikel 3.
Sagerne viser, at der er noget helt grundlæggende galt med Politiklagesystemet i Danmark, hvor mishandling i strid med de mest basale rettigheder i EMRK artikel 3 øjensynligt ikke er nok til at udløse kritik.
Danmark | Sektionen med Politikens undersøgende journalistik og seneste nyt indenfor politik, ret, sundhed, uddannelse, forbrug, økonomi og aktuelle temaer
Københavns Byret har i dag tilkendt vores kvindelige klient 50.000 kr. i godtgørelse, efter at Københavns Politi i 2017 udsatte hende for en nøgenvisitation på en politistation. Visitationen blev bl.a. udført af to mandlige polititjenestemænd.
Retten fandt, at nøgenvisitationen var i strid med EMRK artikel 3, og at selve anholdelsen var ulovlig og i strid med EMRK artikel 5. Hun skulle således aldrig have været på politistationen.
Sagen har tidligere været behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ikke fandt grundlag for at overveje at udtale kritik, ligesom at både Statsadvokaten og Rigsadvokaten har afvist, at der forelå en krænkelse af EMRK. Alligevel har Københavns Byret nu slået fast, at både anholdelse og visitation var ulovlige, og i strid med EMRK.
Efter vores viden er dette den højeste godtgørelse, der hidtil er tilkendt i Danmark i en sag om nøgenvisitation.
Sagen blev ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Københavns Politi forbrød sig mod to bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen, da de foretog en voldsom nøgenvisitation af en kvinde, der kom for at hente sin søn på Station City i Københav...
”Spred benene.” – ”Da de sagde det, troede jeg, de ville voldtage mig.”
Dette er blot en del af beskrivelsen fra vores klient om den helt igennem forfærdelige og umenneskelige behandling hun oplevede, da hun i 2017 blev anholdt af Københavns Politi og følgende udsat for en nøgenvisitation, efter at politiet mente hun havde kaldt to politibetjente for ”svin” – noget hun senere blev frifundet for.
Hendes dengang 16-årige søn var forinden blevet anholdt af samme betjente for at have råbt ”fuck Trump” til en lovlig demonstration mod netop Donald Trump – noget som betjentene mente måtte være strafbart. Da vores klient, sammen med hendes dengang 11-årige datter, hentede sin søn på politistationen, fremstod han med skader i ansigtet. Han forklarede, at de betjente der løslod ham havde tæsket ham i bilen på vej mod politistationen. Vores klient oplyste herefter betjentene, at det var noget svineri at tæske en 16-årig. Da vores klient – en 46-årig mor – herefter foran begge sine børn blev anholdt og medbragt til politistationen vurderede politiet, at det var nødvendigt at hun tvangsmæssigt skulle aftvinges alt sit tøj således at hun stod fuldstændig nøgen foran flere betjente – herunder flere mandlige betjente, som bistod med at fastholde hende på gulvet mens andre rev tøjet af hende.
Efter 7½ år har politiet endelig erkendt, at behandlingen udgjorde mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nu handler det om fuld oprejsning i form af godtgørelse – noget som Københavns Byret skal tage stilling til i et retsmøde den 26. august 2025. Sagen føres af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Siden 2017 har Københavns Politi afvist at have gjort noget forkert ved voldsom nøgenvisitation af 46-årig kvinde. Kort før retssag har politiet tilstået.
🔹 Principiel sag om manglende lægeerklæring ved tvangsindlæggelse skal nu prøves af Højesteret 🔹
Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer en borger i en principiel sag om tvangsindlæggelse, som nu er indbragt for Højesteret.
Sagen vedrører en tvangsindlæggelse fra 2013, hvor der – trods krav i psykiatriloven – ikke kunne fremlægges en læsbar lægeerklæring, der dokumenterede grundlaget for indlæggelsen. Retten i Næstved og Det Psykiatriske Patientklagenævn vurderede, at frihedsberøvelsen var ulovlig. Østre Landsret fandt derimod, at tvangsindlæggelsen var lovlig, uagtet at erklæringen ikke kunne læses.
Procesbevillingsnævnet gav i sidste måned tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret. På vegne af klienten har vi derfor indleveret ankestævning og ser frem til, at Højesteret tager stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse kan anses for opfyldt, når den centrale lægeerklæring ikke foreligger i læsbar form.
Sagen rejser principielle spørgsmål om bevisbyrde og dokumentationskrav ved tvangsindlæggelser, og er især interessant fordi, at der ikke er nogen forældelsesfrist for klager over tvangsindgreb på psykiatriske afdelinger. Det er derfor ikke usædvanligt, at domstolene må tage stilling til ældre forløb, hvor væsentlige akter – som her – ikke længere eksisterer i brugbar form.
Sagen skal for Højesteret føres af advokat (H) Bjarne Overmark.
Procesbevillingsnævnet har den 27. juni 2025 meddelt en mand tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 7. april 2025 (BS-38038/2024)
Københavns Politi er igen dømt for at have foretaget en ulovlig nøgenvisitation af en frihedsberøvet person.
Retten i Lyngby har i en nyere dom slået fast, at det udgjorde mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, da cirka fire polititjenestemænd fra Københavns Politi førte en 20-årige konstabel i Livgarden ind i en celle, satte sig ovenpå ham og ved tvang flåede alt tøjet af ham uden at der var konkrete grunde til at antage, at han skulle være i besiddelse af noget, som han ikke måtte have. Sagen blev ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Det er anden gang inden for få måneder, at Københavns Politi dømmes for at have krænket menneskerettighederne ved ulovlige nøgenvisitationer. Sagerne, der begge er startet af advokat Frederik Blicher Jepsen, illustrerer et generelt problem med anvendelsen af nøgenvisitationer ved Københavns Politi.
Hos Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer vi flere klienter, der har været udsat for mindst lige så grove nøgenvisitationer på politistationer, uden at der ses at have været en konkret begrundelse herfor. Vi ser frem til at føre flere af disse sager og også her få domstolenes ord for, at disse var ulovlige.
Københavns Politi er for anden gang på en måned blevet dømt for at overtræde menneskerettighederne ved – uden konkret grund – at nøgenvisitere en person, der havde haft en glad aften i byen.
Højesteret har i dag fastslået, at Københavns Politi udsatte en frihedsberøvet mand for mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Politiet afførte manden alt tøjet med fysisk magt og foretog en nøgenvisitation uden sagligt grundlag. Højesteret vurderede, at politiet ikke havde anført tilstrækkeligt konkrete grunde til, at en nøgenvisitation var nødvendig, og at den derfor var ulovlig og en krænkelse af EMRK artikel 3.
Sagen tog sin begyndelse, da advokat Frederik Blicher Jepsen indbragte den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter myndighedernes afvisning af at efterforske forholdet. Sagen blev optaget under navnet Larsen mod Danmark.
Parallelt blev dele af sagen ført ved de danske domstole. For Højesteret førte advokat (H) Mads Pramming sagen for klageren, mens Elna Søndergaard procederede for DIGNITY, som biintervenerede til støtte for klageren.
Hos Blicher Fuhr Advokatfirma fører vi i øjeblikket en række lignende sager om systematiske og ydmygende nøgenvisitationer – særligt på politistationer, hvor fuld afklædning ser ud til at være reglen snarere end undtagelsen.
Dommen fra Højesteret er derfor ikke blot principiel – den er afgørende. Den bør danne grundlag for et opgør med en praksis, der ikke respekterer basale rettigheder.
Vi vil nu informere Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg om Højesterets konklusion – og anmode om, at også staten Danmark dømmes for krænkelse af vores klients rettigheder.
🔹 Menneskerettighedsdomstolen retter blikket mod det danske politiklagesystem i to af vores sager 🔹
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har kommunikeret to sager mod Danmark, som Blicher Fuhr Advokatfirma fører på vegne af to borgere. Begge sager rejser spørgsmålet, om Danmark har levet op til sin pligt efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 til at sikre en effektiv undersøgelse af klager over politiets magtanvendelse.
Den første sag, Kuur mod Danmark, angår en anholdelse på Samsø Festival i 2024. Under anholdelsen, hvor vores klient var lagt i håndjern, greb en betjent fat i hans hår og slog hans hoved ned i kølerhjelmen på en politibil. Optrinnet blev fanget på video af en tilstedeværende.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) sigtede oprindeligt betjenten for vold, men statsadvokaten – og senere Rigsadvokaten – afviste at rejse tiltale. DUP udtalte herefter kritik af betjenten og fastslog, at magtanvendelsen var "uproportionel og i strid med reglerne". Alligevel afviste Rigsadvokaten i marts 2026 at genoptage efterforskningen. En konstatering af uforholdsmæssig magt fik dermed ingen strafferetlige konsekvenser.
Sagen omtales i dagens Politiken og kan læses her: politiken.dk/del/UfmfpJAHS8jQ
Den anden sag, Hansen mod Danmark, angår en anholdelse i december 2023, hvor vores klient på politistationen blev udsat for en nøgenvisitation, mens han bar håndjern. DUP konkluderede, at den ikke havde kompetence til at vurdere, om nøgenvisitationen var forenelig med artikel 3 – det spørgsmål måtte politiet selv tage stilling til – og fandt ikke grundlag for kritik.
I begge sager har Domstolen nu spurgt regeringen, om behandlingen var i strid med artikel 3, og om myndighederne har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af klagerne. Fælles for sagerne er spørgsmålet, om politiklagesystemet lever op til konventionens krav om en effektiv efterforskning, når ingen myndighed tager stilling til artikel 3, og når selv en konstatering af uforholdsmæssig magt ikke får konsekvenser.
Sagerne blev indbragt for og føres ved Menneskerettighedsdomstolen af advokat Frederik Blicher Jepsen med bistand fra juridisk specialkonsulent Vanlianthang Cinzah.
#humanrights #menneskerettigheder #retssikkerhed #EMRK #dkpol ... Vis mereVis mindre
Tre sekunders video fra anholdelse på Samsø får internation
politiken.dk
Lader Danmark betjente gå fri, når de begår vold? Det vil Menneskerettighedsdomstolen nu se på.1 CommentsKommenter på facebook
🥂 Reception hos Blicher Fuhr Advokatfirma
Vi glæder os til at byde kollegaer, klienter, samarbejdspartnere, venner, familie og øvrige interesserede velkommen til reception i anledning af, at advokat (L) Frederik Blicher Jepsen har opnået møderet for landsret. Receptionen afholdes på Hotel Randers fredag den 7. august 2026 kl. 15.00-18.00.
Kom forbi til et glas og en hyggelig eftermiddag sammen med os.
📍 Hotel Randers, Festsalen
📅 Fredag den 7. august 2026 kl. 15.00-18.00
Alle interesserede er hjerteligt velkomne.
Vi håber at se jer. ... Vis mereVis mindre
5 CommentsKommenter på facebook
Stort tillykke til advokat (L) Frederik Blicher Jepsen, der i går bestod sin anden prøvesag ved Vestre Landsret og dermed har opnået møderet for landsret.
Det er en stor faglig milepæl - og på mange måder den sidste egentlige prøve i advokatens procesretlige udvikling. Møderetten opnås ved at bestå prøven i procedure, hvor advokaten skal dokumentere sin evne til at føre sager sikkert, grundigt og overbevisende i retten.
Med møderetten kan Frederik nu føre sager ved landsretterne og titulere sig advokat (L) - det, der historisk var knyttet til titlen landsretssagfører og endnu tidligere til betegnelsen overretssagfører.
Opnåelsen af møderet for landsret betyder også, at Frederik om fem år opfylder anciennitetskravet til at opnå møderet for Højesteret.
Endnu en gang stort tillykke, Frederik! ... Vis mereVis mindre
21 CommentsKommenter på facebook
🔹 Debut i Højesteret 🔹
En stor uge for os hos Blicher Fuhr Advokatfirma – vi har haft vores (mundtlige) debut i Højesteret.
Siden etableringen af kontoret i september 2024 har vi arbejdet målrettet med sager af principiel karakter. Derfor er det en særlig milepæl at føre en sag mundtligt ved landets øverste domstol. Sagen er én af i alt fem verserende sager, som kontoret aktuelt har for Højesteret.
Sagen blev hovedforhandlet i onsdags og rejser principielle spørgsmål om tvangsindlæggelse og dokumentationskrav efter psykiatriloven – herunder hvilken betydning det har, hvis den centrale lægeerklæring ikke foreligger i læsbar form.
Sagen blev ført af advokat (H) Bjarne Overmark og forberedt af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Højesteret afsiger dom den 28. maj 2026.
#højesteret
#retssikkerhed ... Vis mereVis mindre
11 CommentsKommenter på facebook
Sag om tvangsfiksering skal for Højesteret
Blicher Fuhr Advokatfirma har fået Procesbevillingsnævnet tilladelse til at indbringe endnu en principiel sag for Højesteret. Det er den 5. sag, som vi inden for det seneste år har fået tilladelse til at indbringe for Højesteret.
Sagen omhandler en tvangsfiksering på i alt 1 døgn, 15 timer og 13 minutter af en manisk patient. Sagen er især interessant på grund af diskrepansen mellem fast-vagt-notaterne og lægernes vurderinger under bæltetilsynene. Fast-vagt-notaterne beskriver således vores klient som værende rolig under en stor del af
fikseringen, mens bæltetilsynene giver et andet billede.
Den faste vagts pligt til løbende at beskrive patientens tilstand blev indført som følge af dommen Aggerholm mod Danmark, hvor Danmark blev dømt for krænkelse af EMRK art. 3 efter en tvangsfiksering på cirka 23 timer. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med fast-vagt-notaterne bl.a. er at styrke retssikkerheden for bæltefikserede patienter ved at sikre, at der findes en ”skriftlig beskrivelse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan opleve, at det er svært at løfte bevisbyrden i en eventuel efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefiksering”.
Hos Blicher Fuhr ser vi frem til, at der bliver taget stilling til, med hvilken vægt fast-vagt-notaterne skal indgå i klagesager om tvangsfiksering.
Sagen blev for byretten ført af advokat Frederik Blicher Jepsen, mens den for landsretten blev ført af advokat Kasper Fuhr Christensen.
#humanrights #menneskerettigheder #retssikkerhed #emrk #højesteret #psykiatri
... Vis mereVis mindre
Procesbevillingsnævnet - Om lovlighed af fortsat tvangsfiksering ved formel fejl
domstoldk.euwest01.umbraco.io
Procesbevillingsnævnet har den 25. februar 2026 meddelt en kvinde tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 19. december 2025 (BS-38647/2025).0 CommentsKommenter på facebook
Ny sag i Højesteret
Procesbevillingsnævnet har i denne uge givet tilladelse til, at en principiel sag ført af Blicher Fuhr Advokatfirma på vegne af en mor til et tvangsanbragt barn nu skal prøves af Højesteret.
Sagen stiller principielle spørgsmål om kravene til oplysning af sager om tvangsanbringelse og om brugen af forældrekompetenceundersøgelser over for personer, der ikke er født og opvokset i Danmark og som ikke har dansk som første sprog.
Vores klient, der er opvokset på Færøerne og først kom til Danmark som voksen, har tidligere haft flere børn tvangsanbragt uden for hjemmet. Ét af børnene var anbragt af Kommune A, mens et andet barn var anbragt af Kommune B.
I 2022 besluttede Kommune A at hjemgive det barn, der var anbragt dér. Barnet var på det tidspunkt 9 år og havde særlige behov. Kommunen vurderede således, at grundlaget for fortsat anbringelse ikke længere var til stede.
Kommune B valgte imidlertid at opretholde anbringelsen af det andet barn. Det skete navnlig med henvisning til to forældrekompetenceundersøgelser, som begge er mere end 10 år gamle, og som blev udarbejdet uden, at vores klient blev tilbudt tolk.
Under sagens behandling har vi gjort gældende, at forældrekompetenceundersøgelserne ikke kan anses for retvisende. De blev udarbejdet uden brug af tolk, selv om vores klient ikke har dansk som første sprog, og de giver derfor ikke et pålideligt billede af hendes faktiske forældreevner.
Vi har desuden anført, at undersøgelserne er forældede og ikke afspejler den betydelige udvikling, vores klient har gennemgået siden. Det understøttes blandt andet af, at et andet af hendes børn i 2022 blev hjemgivet, og at hun i dag varetager omsorgen for dette barn.
Med henvisning til bl.a. Strand Lobben mod Norge fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vi under sagen anmodet om, at der blev iværksat en ny og opdateret forældrekompetenceundersøgelse for at sikre et aktuelt og forsvarligt beslutningsgrundlag i en så indgribende sag. Denne anmodning er imidlertid blevet afvist.
Sagen rejser dermed grundlæggende spørgsmål om aktualitet og kvalitet i sagsoplysningen i tvangsanbringelsessager samt om de retssikkerhedsmæssige krav, der gælder, når myndigheder træffer nogle af de mest indgribende afgørelser over for en familie.
Højesterets behandling af sagen må antages at få betydning for den fremtidige praksis på området – og for retssikkerheden i anbringelsessager generelt.
Sagen blev for byretten ført af advokat Frederik Blicher Jepsen, mens den for landsretten blev ført af advokat Kasper Fuhr Christensen
www.domstol.dk/procesbevillingsnaevnet/aktuelt/2026/2/om-sagens-oplysning-i-en-sag-om-tvangsanbri...
#dkpol #humanrights #menneskerettigheder #retssikkerhed ... Vis mereVis mindre
Just a moment...
www.domstol.dk
0 CommentsKommenter på facebook
Østre Landsret: Skærmning til stue var selvstændig frihedsberøvelse og kunne prøves efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Østre Landsret har i sidste uge afsagt dom i en sag, hvor Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterede en ung kvinde, der under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling blev holdt indespærret (skærmet) på sin patientstue i mere end 9 uger. På vegne af kvinden indbragte advokat Frederik Blicher Jepsen indgrebet for retten efter grundlovens § 71, stk. 6 og efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, og gjorde gældende, at foranstaltningen udgjorde en selvstændig administrativ frihedsberøvelse. Byretten afviste sagen med den begrundelse, at der ikke var tale om en selvstændig administrativ frihedsberøvelse, der kunne prøves ved retten efter de pågældende regler. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at indgrebet udgjorde en selvstændig administrativ frihedsberøvelse der kunne prøves ved domstolene efter grundlovens § 71, stk. 6 og reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Landsretten ophævede herefter byrettens dom og hjemviste spørgsmålet om lovligheden af foranstaltningen til byretten.
Dommen er en stor sejr for psykiatriske patienters retssikkerhed. Skærmning til stue er et ulovreguleret indgreb, der finder sted på mange psykiatriske afdelinger, og hvor der ikke gælder nogen administrative klagemuligheder. Nu har landsretten slået fast, at skærmning til stue - i hver fald i visse tilfælde - udgør en selvstændig frihedsberøvelse, der kan indbringes for retten efter “de nemme” regler retsplejelovens kapitel 43 a. Det betyder, at psykiatriske patienter der udsættes for skærmning nu i visse tilfælde kan få gratis domstolsprøvelse (med gratis advokatbistand) af, om indgrebet er lovligt.
Sagen blev for landsretten ført af advokat (L) Kasper Fuhr Christensen. For byretten blev sagen ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Læs nærmere om sagen i følgende artikler:
amtsavisen.dk/randers/randersadvokat-vinder-sag-i-landsret-stor-sejr-for-psykiatriske-patienters-...
newsnetavisranders.dk/randers-advokater-vinder-principiel-sag-skaermning-til-stue-var-frihedsbero...
#humanrights #menneskerettigheder #retfærdighed #retssikkerhed #EMRK #dkpol ... Vis mereVis mindre
Randersadvokat vinder sag i landsret: - Stor sejr for psykiatriske patienters retssikkerhed
amtsavisen.dk
Kasper Fuhr, advokat i Blicher Fuhr Advokatfirma og byrådsmedlem i Randers for Velfærdslisten, vandt forleden i Østre Landsret en principiel sag.0 CommentsKommenter på facebook
"Frygtede voldtægt: Tre ulovlige nøgenvisitationer får minister til at kræve oprydning"
Som Politiken i dag afdækker, har Justitsministeren nu reageret på de tre sager om ulovlige nøgenvisitationer, hvor domstolene i alle tilfælde fastslog, at Københavns Politi havde udsat borgerne for mishandling i strid med EMRK artikel 3, i form af ulovlige nøgenvisitationer.
Ingen af sagerne førte imidlertid til kritik i politiklagesystemet.
Det er vanskeligt at læse justitsministerens svar anderledes end som en erkendelse af, at behandlingen af disse sager ikke har fungeret. Ministeren har nu bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten klarlægge rammerne for behandlingen af klager over nøgenvisitation – herunder med henblik på at sikre borgerne klar vejledning.
Forhåbentligt vil det fremadrettet sikre en reel prøvelse af lignende sager i politiklagesystemet.
Artiklen kan læses her: politiken.dk/del/jVoi16AF-9Yg
#humanrights #menneskerettigheder #retfærdighed #retssikkerhed #EMRK #dkpol ... Vis mereVis mindre
Frygtede voldtægt: Tre ulovlige nøgen-visitationer får minister til at kræve oprydning
politiken.dk
Politiets nøgenvisitation af tre borgere var nedværdigende og ulovlig, men politiklagemyndigheden så ingen problemer. Det duer ikke, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).0 CommentsKommenter på facebook
I aften kl. 22.55 sender TV 2 det femte og sidste afsnit af dokumentaren “Tragedien i Tjæreborg”. Dokumentaren handler om dødsfaldet på Lukasz Makala, der mistede livet efter en voldsom anholdelse i 2021.
Sagen rejser alvorlige spørgsmål om politiets magtanvendelse og om kvaliteten af den efterfølgende efterforskning foretaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Eksperter peger på, at både slag med politistave og længerevarende bugleje kan have medvirket til dødsfaldet. Derudover kritiseres DUP for væsentlige mangler i efterforskningen – bl.a. at varigheden af buglejeringen ikke blev fastlagt, at et centralt vidne aldrig blev afhørt, og at kun én betjent blev genafhørt efter radio- og telefonkorrespondancen blev indhentet.
Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer familien til den afdøde og vil på baggrund af det afdækkede i dokumentaren snart indgive en anmodning om genoptagelse af efterforskningen.
nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-07-slag-med-politistave-medvirkede-til-29-aarigs-doed-mener-eksperter
#dkpol #humanrights #menneskerettigheder #retssikkerhed ... Vis mereVis mindre
Slag med politistave medvirkede til 29-årigs død, mener eksperter
nyheder.tv2.dk
Politiets knippelslag er ikke en del af den endelige obduktionsrapport, og det kritiserer en række eksperter. Statsobducent affejer kritikken.0 CommentsKommenter på facebook
"Den Uafhængige Politiklagemyndighed er ubrugelig"
Sådan lyder udtalelsen fra en af vores klienter efter, at Den Uafhængige Politiklagemyndig (DUP) afviste at behandle hans anmeldelse om at være blevet udsat for mishandling i form af en ydmygende og unødvendig nøgenvisitation på en politistation. Højesteret slog senere fast, at der var tale om mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. DUPs afvisning af at behandle anmeldelsen behandles nu særskilt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Larsen mod Danmark.
Som Politiken i dag afdækker, er det ikke ualmindeligt, at DUP enten afviser at undersøge påstande om mishandling – eller undersøger dem, men ikke efterfølgende udtaler kritik. I 2025 er det således sket tre gange, at en borger i lignende tilfælde efterfølgende har fået en domstols ord for, at der var tale om mishandling i strid med EMRK artikel 3.
Sagerne viser, at der er noget helt grundlæggende galt med Politiklagesystemet i Danmark, hvor mishandling i strid med de mest basale rettigheder i EMRK artikel 3 øjensynligt ikke er nok til at udløse kritik.
Artiklen kan læses her: politiken.dk/del/ptlWvqAFfxMw
#humanrights #menneskerettigheder #retfærdighed #retssikkerhed #EMRK #dkpol ... Vis mereVis mindre
Klagesystem godkendte mishandling: »Politiklagemyndigheden er ubrugelig«
politiken.dk
Danmark | Sektionen med Politikens undersøgende journalistik og seneste nyt indenfor politik, ret, sundhed, uddannelse, forbrug, økonomi og aktuelle temaer0 CommentsKommenter på facebook
Københavns Byret har i dag tilkendt vores kvindelige klient 50.000 kr. i godtgørelse, efter at Københavns Politi i 2017 udsatte hende for en nøgenvisitation på en politistation. Visitationen blev bl.a. udført af to mandlige polititjenestemænd.
Retten fandt, at nøgenvisitationen var i strid med EMRK artikel 3, og at selve anholdelsen var ulovlig og i strid med EMRK artikel 5. Hun skulle således aldrig have været på politistationen.
Sagen har tidligere været behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ikke fandt grundlag for at overveje at udtale kritik, ligesom at både Statsadvokaten og Rigsadvokaten har afvist, at der forelå en krænkelse af EMRK. Alligevel har Københavns Byret nu slået fast, at både anholdelse og visitation var ulovlige, og i strid med EMRK.
Efter vores viden er dette den højeste godtgørelse, der hidtil er tilkendt i Danmark i en sag om nøgenvisitation.
Sagen blev ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
#humanrights #menneskerettigheder #retfærdighed #retssikkerhed #emrk #dkpol ... Vis mereVis mindre
Kvinde skal have 50.000 kroner i erstatning for nøgenvisitation
politiken.dk
Københavns Politi forbrød sig mod to bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen, da de foretog en voldsom nøgenvisitation af en kvinde, der kom for at hente sin søn på Station City i Københav...1 CommentsKommenter på facebook
”Spred benene.” – ”Da de sagde det, troede jeg, de ville voldtage mig.”
Dette er blot en del af beskrivelsen fra vores klient om den helt igennem forfærdelige og umenneskelige behandling hun oplevede, da hun i 2017 blev anholdt af Københavns Politi og følgende udsat for en nøgenvisitation, efter at politiet mente hun havde kaldt to politibetjente for ”svin” – noget hun senere blev frifundet for.
Hendes dengang 16-årige søn var forinden blevet anholdt af samme betjente for at have råbt ”fuck Trump” til en lovlig demonstration mod netop Donald Trump – noget som betjentene mente måtte være strafbart. Da vores klient, sammen med hendes dengang 11-årige datter, hentede sin søn på politistationen, fremstod han med skader i ansigtet. Han forklarede, at de betjente der løslod ham havde tæsket ham i bilen på vej mod politistationen. Vores klient oplyste herefter betjentene, at det var noget svineri at tæske en 16-årig. Da vores klient – en 46-årig mor – herefter foran begge sine børn blev anholdt og medbragt til politistationen vurderede politiet, at det var nødvendigt at hun tvangsmæssigt skulle aftvinges alt sit tøj således at hun stod fuldstændig nøgen foran flere betjente – herunder flere mandlige betjente, som bistod med at fastholde hende på gulvet mens andre rev tøjet af hende.
Efter 7½ år har politiet endelig erkendt, at behandlingen udgjorde mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nu handler det om fuld oprejsning i form af godtgørelse – noget som Københavns Byret skal tage stilling til i et retsmøde den 26. august 2025. Sagen føres af advokat Frederik Blicher Jepsen.
#humanrights #menneskerettigheder #retfærdighed #retssikkerhed #emrk #dkpol ... Vis mereVis mindre
Først tog de hendes tøj af. Så bh'en. Og så blev det rigtig voldsomt: Politiet i kovending om nøgenvisitation af kvinde
politiken.dk
Siden 2017 har Københavns Politi afvist at have gjort noget forkert ved voldsom nøgenvisitation af 46-årig kvinde. Kort før retssag har politiet tilstået.1 CommentsKommenter på facebook
🔹 Principiel sag om manglende lægeerklæring ved tvangsindlæggelse skal nu prøves af Højesteret 🔹
Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer en borger i en principiel sag om tvangsindlæggelse, som nu er indbragt for Højesteret.
Sagen vedrører en tvangsindlæggelse fra 2013, hvor der – trods krav i psykiatriloven – ikke kunne fremlægges en læsbar lægeerklæring, der dokumenterede grundlaget for indlæggelsen. Retten i Næstved og Det Psykiatriske Patientklagenævn vurderede, at frihedsberøvelsen var ulovlig. Østre Landsret fandt derimod, at tvangsindlæggelsen var lovlig, uagtet at erklæringen ikke kunne læses.
Procesbevillingsnævnet gav i sidste måned tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret. På vegne af klienten har vi derfor indleveret ankestævning og ser frem til, at Højesteret tager stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse kan anses for opfyldt, når den centrale lægeerklæring ikke foreligger i læsbar form.
Sagen rejser principielle spørgsmål om bevisbyrde og dokumentationskrav ved tvangsindlæggelser, og er især interessant fordi, at der ikke er nogen forældelsesfrist for klager over tvangsindgreb på psykiatriske afdelinger. Det er derfor ikke usædvanligt, at domstolene må tage stilling til ældre forløb, hvor væsentlige akter – som her – ikke længere eksisterer i brugbar form.
Sagen skal for Højesteret føres af advokat (H) Bjarne Overmark.
Læs nærmere om sagen her:
... Vis mereVis mindre
Procesbevillingsnævnet - Kravet om lægeerklæring ved prøvelse af tvangsindlæggelse
www.domstol.dk
Procesbevillingsnævnet har den 27. juni 2025 meddelt en mand tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 7. april 2025 (BS-38038/2024)0 CommentsKommenter på facebook
Københavns Politi er igen dømt for at have foretaget en ulovlig nøgenvisitation af en frihedsberøvet person.
Retten i Lyngby har i en nyere dom slået fast, at det udgjorde mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, da cirka fire polititjenestemænd fra Københavns Politi førte en 20-årige konstabel i Livgarden ind i en celle, satte sig ovenpå ham og ved tvang flåede alt tøjet af ham uden at der var konkrete grunde til at antage, at han skulle være i besiddelse af noget, som han ikke måtte have. Sagen blev ført af advokat Frederik Blicher Jepsen.
Det er anden gang inden for få måneder, at Københavns Politi dømmes for at have krænket menneskerettighederne ved ulovlige nøgenvisitationer. Sagerne, der begge er startet af advokat Frederik Blicher Jepsen, illustrerer et generelt problem med anvendelsen af nøgenvisitationer ved Københavns Politi.
Hos Blicher Fuhr Advokatfirma repræsenterer vi flere klienter, der har været udsat for mindst lige så grove nøgenvisitationer på politistationer, uden at der ses at have været en konkret begrundelse herfor. Vi ser frem til at føre flere af disse sager og også her få domstolenes ord for, at disse var ulovlige.
#humanrights #menneskerettigheder ... Vis mereVis mindre
Politiet er igen dømt for ulovlig nøgenvisitation
politiken.dk
Københavns Politi er for anden gang på en måned blevet dømt for at overtræde menneskerettighederne ved – uden konkret grund – at nøgenvisitere en person, der havde haft en glad aften i byen.1 CommentsKommenter på facebook
Højesteret: Politiet krænkede menneskerettighederne
Højesteret har i dag fastslået, at Københavns Politi udsatte en frihedsberøvet mand for mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Politiet afførte manden alt tøjet med fysisk magt og foretog en nøgenvisitation uden sagligt grundlag. Højesteret vurderede, at politiet ikke havde anført tilstrækkeligt konkrete grunde til, at en nøgenvisitation var nødvendig, og at den derfor var ulovlig og en krænkelse af EMRK artikel 3.
Sagen tog sin begyndelse, da advokat Frederik Blicher Jepsen indbragte den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter myndighedernes afvisning af at efterforske forholdet. Sagen blev optaget under navnet Larsen mod Danmark.
Parallelt blev dele af sagen ført ved de danske domstole. For Højesteret førte advokat (H) Mads Pramming sagen for klageren, mens Elna Søndergaard procederede for DIGNITY, som biintervenerede til støtte for klageren.
Hos Blicher Fuhr Advokatfirma fører vi i øjeblikket en række lignende sager om systematiske og ydmygende nøgenvisitationer – særligt på politistationer, hvor fuld afklædning ser ud til at være reglen snarere end undtagelsen.
Dommen fra Højesteret er derfor ikke blot principiel – den er afgørende. Den bør danne grundlag for et opgør med en praksis, der ikke respekterer basale rettigheder.
Vi vil nu informere Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg om Højesterets konklusion – og anmode om, at også staten Danmark dømmes for krænkelse af vores klients rettigheder.
#humanrights #menneskerettigheder #dignity ... Vis mereVis mindre
Politi krænkede menneskerettigheder med nøgenvisitation
www.dr.dk
En mand blev holdt nede af betjente og nøgenvisiteret med magt. Højesteret vurderer, at det var en krænkelse.0 CommentsKommenter på facebook
Ikke flere indlæg