
Jeppe Christensen
Advokatfuldmægtig
Jeppe bistår kontorets advokater med udarbejdelse af processkrifter, juridiske undersøgelser og klientkontakt. Han har afleveret sit speciale og tiltræder som advokatfuldmægtig, når bedømmelsen foreligger.
Ud over sin juridiske kandidateksamen er Jeppe uddannet psykolog, hvilket er en styrke i sager, hvor psykologiske problemstillinger spiller en central rolle. Han arbejder med en bred vifte af sager – blandt andet inden for lejeret, udlændingeret, erstatningsret, ansættelsesret, forvaltningsret og tvangsfjernelsessager. Særligt er han en ressource, når det gælder vurdering af psykologfagligt udarbejdede forældrekompetenceundersøgelser (FKU’er). I tvangsfjernelsessager sender vi altid evt. FKU forbi Jeppe til vurdering. Han bistår også ofte med klage over de FKU’er, som han vurderer ikke lever op til retningslinjerne.
Jeppe taler flere sprog: dansk, engelsk, spansk og persisk (فارسی/دری), og han er uddannet tolk i farsi. Med sin tværfaglige baggrund og sproglige kompetencer bidrager han til en grundig og nuanceret behandling af sagerne.

