Erstatning

Erstatning for uberettiget anholdelse, varetægtsfængsling og ulovlig frihedsberøvelse

Er du blevet anholdt eller varetægtsfængslet, og endte sagen uden dom, har du som udgangspunkt krav på erstatning - uanset om politiet begik fejl eller ej. Ansvaret er nemlig objektivt. Erstatningens størrelse afgøres i praksis af Rigsadvokatens faste takster. 

Hvornår har du krav på erstatning?

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning, hvis påtale opgives, eller man frifindes. Der skal ikke påvises fejl hos politiet - kravet følger direkte af, at sagen endte uden dom. Erstatningen dækker både økonomisk skade, for eksempel tabt arbejdsfortjeneste, og ikke-økonomisk skade i form af lidelse, tort og ulempe.

Efter § 1018 a, stk. 2, kan der desuden ydes erstatning, selv om du blev dømt, hvis frihedsberøvelsen under sagen ikke stod i rimeligt forhold til udfaldet - typisk hvis du sad varetægtsfængslet længere, end den straf du fik. Og efter retsplejelovens § 1018 b kan der ydes erstatning for andre straffeprocessuelle indgreb som ransagning, visitation, beslaglæggelse og aflytning.

Vær opmærksom på § 1018 a, stk. 3: Erstatningen kan nedsættes eller helt nægtes, hvis du selv har “givet anledning til” indgrebet. Bestemmelsen bruges flittigt af anklagemyndigheden - for eksempel over for personer, der blev anholdt under demonstrationer - og netop her er det afgørende at få kravet begrundet rigtigt fra starten.

Rigsadvokatens takster

Godtgørelsen for selve frihedsberøvelsen fastsættes ikke individuelt, men efter faste takster i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om erstatning, som reguleres hvert år pr. 1. januar. I 2026 er taksten 1.100 kr. for en kortvarig anholdelse på op til 10 minutter. Varer frihedsberøvelsen længere, stiger godtgørelsen trinvist: 3.400 kr. for op til 5 timer, 5.000 kr. for 5-10 timer, 6.600 kr. for 10-15 timer og 8.400 kr. for det første hele døgn - og herefter blot 1.050 kr. for hvert påbegyndt efterfølgende døgn. Sad du isoleret, tillægges 1.400 kr. pr. påbegyndt døgn ud over det første, og taksten forhøjes med 50 procent, hvis sigtelsen angik grov sædelighedskriminalitet, og med 100 procent ved sigtelse for drab, drabsforsøg eller brandstiftelse efter straffelovens § 180. En anholdelse på nogle timer udløser altså 3.400-5.000 kr. Et helt års uberettiget varetægtsfængsling giver efter taksterne godt 390.000 kr. før eventuelle tillæg.

Hvor fast systemet er, viste Højesteret i en dom af 12. maj 2026: En mand sad varetægtsfængslet i 466 dage som sigtet for drabsforsøg, før han blev frifundet efter anklagemyndighedens egen påstand. Undervejs var politiet blevet gjort opmærksom på, at en anden person kunne være gerningsmanden, men oplysningerne blev hverken ført til rapport eller delt med forsvareren og retten. Højesteret fastslog alligevel, at godtgørelsen skal ydes efter taksterne, medmindre ganske særlige forhold begrunder en fravigelse - og at myndighedernes fejl som det klare udgangspunkt ikke i sig selv kan begrunde en forhøjelse. Manden fik taksten med det tillæg på 100 procent, der følger af drabsforsøgssigtelsen - hverken mere eller mindre. Selv den mest graverende sagsbehandling udløser med andre ord ikke i sig selv en krone ekstra.

Krænkelse af menneskerettighederne

Rigsadvokaten udvidede den 10. juni 2026 meddelelsen med et nyt punkt om krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forbindelse med visitation med hel eller delvis afklædning - og med et nyt takstbeløb for netop den krænkelse: 4.000 kr. i 2026. Meddelelsen bemærker samtidig selv, at beløbet kan fraviges i både op- og nedadgående retning alt efter de konkrete forhold og krænkelsens karakter.

Det nye takstpunkt ses at være indført efter en række sager ført af bl.a. vores kontor om nøgenvisitationer foretaget på politistationer, hvor vi nu flere gange har fået domstolenes ord for, at nøgenvisitationerne udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Sagerne er omtalt i en artikelserie fra Politiken der afdækker, hvordan frihedsberøvede borgere i detentionen rutinemæssigt blev beordret afklædt uden den konkrete begrundelse, som menneskerettighederne kræver, og en praksis, som både FN’s og Europarådets torturkomitéer har kritiseret Danmark for. Sagerne og omtalen kan du læse mere om på vores side om nøgenvisitation.

Det er efter vores opfattelse her, takstsystemet rammer længst fra virkeligheden. En ulovlig nøgenvisitation er ikke en ekspeditionsfejl, men en krænkelse af forbuddet mod nedværdigende behandling i konventionens artikel 3 - og den slags krænkelser har et prisniveau, der ikke fastsættes i Danmark alene. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager ved krænkelser af artikel 3 som udgangspunkt afsæt i en godtgørelse i størrelsesordenen 10.000 euro - omkring 75.000 kr. - som efter krænkelsens grovhed kan justeres op eller ned. En national godtgørelse må gerne ligge noget under Domstolens niveau, blandt andet fordi den udbetales hurtigere, men den må ikke være åbenbart utilstrækkelig i forhold til Domstolens praksis - det fremgår af Rigsadvokatens egen meddelelse. Alligevel er taksten sat til 4.000 kr., svarende til godt 5 procent af Domstolens udgangspunkt. En sådan godtgørelse er efter vores vurdering åbenbart utilstrækkelig i forhold til Domstolens egen praksis. 

Domstolene har da også vist, at niveauet er et andet, når krænkelsen prøves fuldt ud. I en sag ført af vores kontor tilkendte Københavns Byret i september 2025 en kvinde 50.000 kr. for én enkelt nøgenvisitation - efter at politiet havde procederet på, at 4.000 kr. var passende. I en anden af vores sager fastsatte Retten i Lyngby i juni 2025 godtgørelsen til netop de 4.000 kr.; den dom har vi anket, og Østre Landsret skal i september 2026 tage stilling til niveauet. Får du tilbudt et takstbeløb for en krænkelse af dine menneskerettigheder, er der derfor al mulig grund til at få tilbuddet efterprøvet, før du accepterer det.

Sådan foregår sagen - og de to spor

Var frihedsberøvelsen led i en straffesag - en anholdelse eller varetægtsfængsling - skal kravet fremsættes over for den politikreds eller statsadvokat, der havde ansvaret for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 1018 e. Fristen er som udgangspunkt 2 måneder efter, at sagen er endeligt afsluttet. Statsadvokaten træffer afgørelse i første instans. Er du utilfreds med afgørelsen, skal den påklages til Rigsadvokaten inden 4 uger - og det klagetrin kan ikke springes over: Først når Rigsadvokaten har truffet afgørelse, kan kravet kræves indbragt for retten, og det skal ske inden 2 måneder efter Rigsadvokatens afgørelse, jf. retsplejelovens § 1018 f. Under retssagen har du på begæring ret til at få beskikket en advokat, og du kan selv pege på, hvem det skal være.

Var frihedsberøvelsen derimod administrativ - for eksempel en detentionsanbringelse som beruset eller en frihedsberøvelse for at “afværge fare for den offentlige orden” - falder den uden for kapitel 93 a. Her kan frihedsberøvelsens lovlighed i stedet kræves prøvet ved domstolene efter retsplejelovens § 469, og dit erstatningskrav kan behandles under samme sag. Højesteret har i maj 2025 - i en sag ført af vores kontor - fastslået, at også påstande om krænkelse af menneskerettighederne kan prøves i den sag. I dette spor beskikker retten en advokat for dig, som betales af det offentlige, jf. retsplejelovens § 470 - det koster dig altså ikke noget, og du vælger selv advokaten.

Hvad koster det at kræve erstatning?

At lade en advokat fremsætte erstatningskravet koster dig ikke noget. Får du helt eller delvist medhold, fastsætter anklagemyndigheden et salær til advokaten, som betales af det offentlige - oveni din erstatning, ikke af den - og advokaten må ikke beregne sig yderligere salær for arbejdet. Får du ikke medhold, tager vi ikke noget for at have fremsat kravet. Du løber altså ingen økonomisk risiko ved at lade os rejse kravet over for anklagemyndigheden og påklage afgørelsen til Rigsadvokaten.

Vælger du herefter at få kravet indbragt for retten, gælder ét forbehold: Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former, og taber du sagen, risikerer du at blive pålagt sagens omkostninger - normalt salæret til den advokat, retten har beskikket for dig. Den risiko vurderer vi altid sammen med dig, inden sagen indbringes. Ved domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse er situationen som nævnt en anden: Der betales den beskikkede advokat af det offentlige.

Vigtige frister

• Erstatningskrav efter en straffesag: som udgangspunkt inden 2 måneder efter, at sagen er endeligt afsluttet (påtaleopgivelse eller endelig frifindelse).
• Klage over statsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten: inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.
• Indbringelse af Rigsadvokatens afgørelse for retten: inden 2 måneder efter meddelelse om afgørelsen.
• Domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse: begæring inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør; retten kan undtagelsesvis tillade senere fremsættelse i op til 6 måneder.

Er en frist sprunget, er alt ikke nødvendigvis tabt - kontakt os, så vurderer vi dine muligheder.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få erstatning, selv om politiet ikke gjorde noget forkert?

Ja. Ansvaret efter retsplejelovens § 1018 a er objektivt: Blev du anholdt eller varetægtsfængslet, og endte sagen uden dom, har du som udgangspunkt krav på erstatning - uanset om anholdelsen var berettiget på det tidspunkt, den skete.

Kan erstatningen sættes ned?

Ja, hvis anklagemyndigheden mener, at du selv gav anledning til indgrebet - for eksempel ved din adfærd under en anholdelse. Det er en konkret vurdering, som ofte kan anfægtes, og netop her gør en advokat en forskel.

Skal jeg acceptere statsadvokatens tilbud - eller et afslag?

Et takstmæssigt tilbud vil i mange sager være det rigtige, og så er der ingen grund til at klage. Men får du afslag - eller angår sagen en krænkelse af dine menneskerettigheder, for eksempel en nøgenvisitation - kan der være god grund til at gå videre: Afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten inden 4 uger, og Rigsadvokatens afgørelse kan derefter kræves indbragt for retten. Vores sager om nøgenvisitation viser, hvor stor forskellen kan være: Politiet mente, at 4.000 kr. var passende - byretten tilkendte 50.000 kr. Er du i tvivl, kan du kontakte os og få en vurdering.

Hvad koster det at få en advokat til at kræve erstatning?

Ingenting. Får du erstatning, betaler det offentlige et salær til advokaten - beløbet trækkes ikke fra din erstatning. Får du ikke erstatning, tager vi ikke noget for at have fremsat kravet. Kun hvis sagen indbringes for retten og tabes, risikerer du at skulle betale sagens omkostninger - den risiko rådgiver vi dig om, inden du beslutter dig.

Hvad hvis jeg ikke var sigtet for noget?

Var frihedsberøvelsen administrativ - for eksempel en anbringelse i detention - gælder kapitel 93 a ikke. I stedet kan du få frihedsberøvelsens lovlighed og dit godtgørelseskrav prøvet ved domstolene med en beskikket advokat betalt af det offentlige.

Sådan hjælper vi dig

Har du været anholdt, varetægtsfængslet eller på anden måde frihedsberøvet, og mener du, at det var uberettiget - eller har du fået tilbudt en erstatning, du er i tvivl om - er du velkommen til at kontakte os. Vi opgør kravet, fører det gennem anklagemyndighedens system og indbringer det om nødvendigt for domstolene, som vi har gjort i de sager, der i dag definerer niveauet for godtgørelse ved nøgenvisitationer.

Er du pårørende til en person, der har været udsat for en uberettiget frihedsberøvelse, er du velkommen til en indledende og uforpligtende drøftelse af sagen. Selve sagen kan vi dog kun påtage os efter henvendelse fra den berørte selv, en værge eller en myndighed.

Læs også om vores arbejde med klage over politiet og om nøgenvisitation.