Prøveløsladelse

Prøveløsladelse efter 2/3 af straffen

Prøveløsladelse betyder, at man løslades, før hele fængselsstraffen er afsonet, mod at overholde en række vilkår i en prøvetid. Efter straffelovens § 38, stk. 1, skal Danmarks Fængsler af egen drift tage stilling til prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er udstået. Loven blev til i 1933 med en klar forudsætning: Løsladelse efter to tredjedele er den normale afslutning på en fængselsstraf - en almindelig afkortning, som kun skal udeblive, hvis den dømtes forhold gør løsladelsen utilrådelig. I lovmotiverne fra Straffelovskommissionens betænkning fra 1923 beskrives prøveløsladelse udtrykkeligt som “en normal Afkortning af Straffen” og ikke som en nådesakt, og Højesteret har i nyere kendelser lagt de gamle lovmotiver til grund som en del af det gældende retsgrundlag (blandt andet Højesterets kendelser af 24. april 2017, sag 294/2016, 295/2016 og 297/2016, trykt i U 2017.2165 H, og Højesterets kendelse af 13. april 2021 i sag BS-41003/2020-HJR).

Virkeligheden ser anderledes ud. I dag ender mere end halvdelen af alle sager med afslag, og en videnskabelig analyse i Ugeskrift for Retsvæsen fra 2026 (U 2026 B.159) konkluderer, at væsentlige dele af den nuværende praksis savner hjemmel i loven. På denne side gennemgår vi betingelserne for prøveløsladelse, de typiske afslagsgrunde, og hvordan du klager og får et afslag prøvet ved domstolene. Siden er en del af vores arbejdsområde straffuldbyrdelsesret.

Betingelserne for prøveløsladelse

De tidsmæssige betingelser står i straffelovens § 38, stk. 1: Der skal være udstået to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Har man siddet varetægtsfængslet under sagen, fradrages varetægtstiden i straffen - det kan du læse mere om på vores side om varetægtsfængsling. Myndigheden skal selv rejse sagen: Efter straffuldbyrdelseslovens § 80 skal afgørelsen træffes så tidligt, at løsladelse kan ske straks efter to tredjedele, og efter løsladelsesbekendtgørelsens § 1 skal afgørelsen som udgangspunkt foreligge 4 uger inden prøveløsladelsesdatoen. Man skal altså ikke selv ansøge om ordinær prøveløsladelse.

Visse grupper er afskåret fra prøveløsladelse efter to tredjedele: dømte med så korte straffe, at der ikke kan være udstået mindst 2 måneder ved to tredjedele (i praksis straffe under 3 måneder), dømte, der afsoner den ubetingede del af en kombinationsdom efter straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 38, stk. 3, og dømte, som politiet skønner har tilknytning til en gruppe, der er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med brug af våben, jf. § 38, stk. 5. Bandenægtelser skal revurderes hver tredje måned, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

De materielle betingelser står i § 38, stk. 4: Den dømtes forhold må ikke gøre løsladelsen utilrådelig, der skal være sikret passende ophold og arbejde eller andet underhold, og den dømte skal erklære at ville overholde de vilkår, der fastsættes. Ophold og underhold giver sjældent problemer i praksis. Langt de fleste afslag begrundes med, at løsladelsen er “utilrådelig”.

Utilrådelighed

“Utilrådelig” er ikke defineret i loven. Det er et såkaldt vagt og elastisk begreb, som fængselsmyndighederne selv udfylder - først og fremmest gennem løsladelsesvejledningen (vejledning nr. 9202 af 12. februar 2026). Efter vejledningens punkt 6 anses prøveløsladelse for utilrådelig, hvis der foreligger en væsentlig risiko for tilbagefald til kriminalitet, der ikke er bagatelagtig, og som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Vurderingen skal være konkret og aktuel, og efter vejledningen indgår blandt andet antallet af tidligere løsladelser og betingede domme, forholdene under tidligere tilsynsperioder, løsladelsessituationen, den indsattes alder, kriminalitetens art og - med betydelig vægt - forholdene under selve afsoningen (vejledningens punkt 12).

Begrebet var ikke tænkt så bredt. Straffelovrådet fastslog i betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse, at det er en bindende forudsætning fra lovgivers side, at prøveløsladelse er den regelmæssigt indtrædende afslutning på en straffuldbyrdelse, og at praksis skal være tilrettelagt sådan, at utilrådelighed kun omfatter en mindre gruppe af de dømte. Da Straffelovrådet skrev det, fik 5-10 procent afslag. I 2024 var det 59 procent. Det spænd er kernen i den aktuelle kritik af praksis, som vi vender tilbage til nedenfor.

Udslusning og udgang

I praksis begrundes rigtig mange afslag med, at den indsatte ikke har gennemført et udslusningsforløb - det vil sige et forløb med først ledsagede udgange, så uledsagede udgange og til sidst eventuelt udstationering eller frigang - eller ikke har en gældende udgangstilladelse på løsladelsestidspunktet. Det er værd at vide, at et sådant generelt krav ikke fremgår af straffelovens § 38. I løsladelsesvejledningen er udslusningsforløb kun udtrykkeligt omtalt for unge indsatte og livstidsdømte. For alle andre er kravet vokset frem i myndighedens interne praksis.

Domstolene har i flere sager underkendt afslag, der reelt var begrundet i manglende udslusning eller udgang. I en kendelse af 11. august 2020 (sag BS-12195/2020-HJR, trykt i U 2020.3473 H) tilsidesatte Højesteret således et afslag til en mand, der afsonede 3 års fængsel - du kan læse mere om sagen nedenfor. Ifølge Hans Jørgen Engbos gennemgang af området har hverken denne eller tidligere højesterets- og landsretskendelser dog for alvor ændret myndighedens praksis.

For den indsatte har sammenkoblingen mellem udgang og prøveløsladelse en meget konkret konsekvens: Udgang kan tilbagekaldes ved selv mindre vilkårsbrud - for eksempel en positiv urinprøve eller en forsinket hjemkomst, jf. udgangsvejledningen - og når udgangsforløbet afbrydes, skubbes prøveløsladelsen i praksis tilsvarende. Et enkelt fejltrin, som ikke er strafbart uden for fængslet, kan på den måde ende med at koste måneders ekstra afsoning.

Forhold under afsoningen

Efter løsladelsesvejledningens punkt 12 skal forholdene under afsoningen tillægges vægt, i det omfang de giver anledning til at formode, at der er risiko for ny kriminalitet. I praksis fører navnlig disciplinærsager, fund af mobiltelefon, positive urinprøver, det vejledningen kalder konfrontationssøgende adfærd over for personalet, og udgangsmisbrug til afslag. Har du fået en disciplinærstraf under afsoningen, kan du læse om reglerne og klagemulighederne på vores side om strafcelle og disciplinærstraf.

Engbo har i sin analyse en indvending, som er værd at holde fast i: Flere af de forhold, der i dag fører til afslag, er slet ikke strafbare uden for fængslet. At besidde en mobiltelefon eller at undvige er forseelser i fængslet, men ikke kriminalitet i det frie samfund - og de siger derfor ikke i sig selv noget om risikoen for ny kriminalitet efter løsladelsen, som er det eneste, utilrådelighedsvurderingen efter loven må handle om. Fængslet har sine egne reaktionsmuligheder over for ordensbrud, nemlig disciplinærstraf. Bruges nægtelse af prøveløsladelse som en ekstra straf oven i, er man efter Engbos vurdering ovre i magtfordrejning.

Spørgsmålet har også en menneskeretlig side. Peter Vedel Kessing, ph.d. og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen (U 2019 B.255) argumenteret for, at et afslag, der begrundes med ny kriminalitet eller grove disciplinære forseelser begået under afsoningen, reelt er en afgørelse om en straffesag i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6’s forstand - og at afgørelsen derfor ikke kan træffes administrativt af fængselsmyndighederne, men hører hjemme ved domstolene. Justitsministeriet har afvist synspunktet i et svar til Folketingets Retsudvalg (endeligt svar af 19. november 2019 på spørgsmål nr. 37 (Alm. del), folketingsåret 2019-20), og i kendelsen af 13. april 2021 fandt Højesteret konkret, at det anførte om konventionen ikke kunne føre til et andet resultat. Synspunktet er altså ikke slået igennem ved danske domstole endnu, men det er heller ikke prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen.

Skøn under regel - et forbud, myndigheden skal overholde

Et grundlæggende forvaltningsretligt princip forbyder myndigheder at sætte “skøn under regel”. Når loven kræver en konkret, individuel vurdering - som utilrådelighedsvurderingen - må myndigheden ikke erstatte vurderingen med faste, hjemmelavede regler om, at bestemte forhold altid fører til afslag. Vejledningen anerkender selv princippet: Afgørelsen skal træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændigheder i den konkrete sag. Men når et afslag i realiteten blot henviser til, at man ikke har gennemført udslusning, ikke har haft udgang, eller at en bestemt type forseelse “taler imod” løsladelse, er der god grund til at undersøge, om der overhovedet er foretaget et konkret skøn. Det er ofte det bærende argument i en klage over et afslag.

Tidlig prøveløsladelse på halv tid - § 38, stk. 2, og § 40 a

Ud over den ordinære ordning kan der ske prøveløsladelse allerede efter halvdelen af straffen, dog mindst 2 måneder. Efter straffelovens § 38, stk. 2, kræver det, at særlige omstændigheder taler for det. I praksis anvendes bestemmelsen navnlig over for udvisningsdømte udlændinge og indsatte, der var under 18 år på gerningstidspunktet - fængselskredsen skal af egen drift overveje halvtidsløsladelse for sidstnævnte gruppe, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 14 - samt i visse tilfælde af behandlings- og humanitetshensyn. Herudover kan § 40 a anvendes, når hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod, og den dømte enten har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet eller har forhold, der taler for løsladelse med vilkår om samfundstjeneste. § 40 a er subsidiær i forhold til § 38, stk. 2, og forudsætter efter forarbejderne blandt andet et i det væsentlige problemfrit afsoningsforløb. Vær opmærksom på én vigtig forskel: Et afslag på halvtidsløsladelse efter § 38, stk. 2, kan hverken påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler eller kræves indbragt for retten efter den særlige ordning - det følger af løsladelsesbekendtgørelsens § 37 og straffuldbyrdelseslovens § 112 modsætningsvist.

Livstidsdømte

Livstidsdømte kan tidligst prøveløslades efter 20 års afsoning, jf. straffelovens § 41, stk. 1. Grænsen blev hævet fra 12 til 20 år ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 som led i strafreformen; for livstidsdømte, der allerede havde afsonet 12 år den 15. februar 2026, gælder de hidtidige regler fortsat. De materielle betingelser i § 41, stk. 2, svarer til § 38, stk. 4, så alt, hvad der er beskrevet ovenfor om utilrådelighed, gælder i det væsentlige også livstidsdømte. Afgørelsen træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler efter høring af Retslægerådet, og ved afslag skal spørgsmålet tages op igen senest 1 år efter, jf. løsladelsesbekendtgørelsens §§ 4, 7 og 28.

Vilkår, prøvetid og reststraf

Prøveløsladelse sker altid på vilkår af, at man ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden kan som udgangspunkt ikke overstige 3 år - dog op til 5 år, hvis reststraffen overstiger 3 år - og der kan fastsættes vilkår om tilsyn og særvilkår, for eksempel om behandling, jf. straffelovens § 39. Begås der ny kriminalitet i prøvetiden, tager retten stilling til reststraffen, typisk ved at fastsætte en fællesstraf, og ved andre vilkårsovertrædelser kan der gives advarsel, ændres vilkår eller i sidste ende ske genindsættelse til afsoning af reststraffen, jf. § 40.

En konkret sag: Højesteret underkendte afslaget

Ved kendelse af 11. august 2020 i sag BS-12195/2020-HJR (trykt i U 2020.3473 H) tog Højesteret stilling til et afslag på prøveløsladelse af en mand, der i september 2018 var idømt 3 års fængsel for forsøg på voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at prøveløslade ham, men Højesteret tiltrådte, at det ikke var utilrådeligt at prøveløslade ham. Afslaget blev dermed underkendt. Ifølge Engbos gennemgang er sagen et eksempel på, at myndigheden i sin argumentation opstillede et krav om en “problemfri afsoning”, som ikke har støtte i loven.

I en anden kendelse, afsagt den 13. april 2021 i sag BS-41003/2020-HJR, opretholdt Højesteret derimod et afslag til en indsat, der afsonede 3 år og 6 måneders fængsel for grov narkotikakriminalitet, og som under en uledsaget udgang var blevet sigtet og senere i byretten dømt for ny, ligeartet kriminalitet. 

Klage og domstolsprøvelse - sådan er vejen

Afgørelsen om prøveløsladelse efter to tredjedele træffes som udgangspunkt af fængselskredsen - den lokale fængselsmyndighed - jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 25. Et afslag kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler (indtil november 2025: Direktoratet for Kriminalforsorgen). Klagen skal indgives inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt dig, og den har ikke opsættende virkning, medmindre fængselskredsen eller styrelsen bestemmer det, jf. bekendtgørelsens § 37.

Styrelsens endelige afgørelse kan herefter kræves indbragt for byretten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Fristen er 4 uger efter, at den endelige afgørelse er meddelt dig. Sagen behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. § 116, så du skal normalt ikke møde i retten. Retten kan beskikke en advokat for dig, jf. § 115, og salæret betales i så fald af det offentlige efter reglerne om fri proces - retten kan dog, når der er særlig anledning til det, pålægge den dømte helt eller delvist at betale sagens omkostninger, jf. § 119. Byrettens kendelse kan kun kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Opretholdes afslaget, kan spørgsmålet indbringes for retten på ny, når der er gået 6 måneder, jf. § 122.

Får du afslag, forsvinder spørgsmålet ikke: Fængselskredsen har pligt til at tage sagen op igen, når du har udstået yderligere 3 måneder (ved straffe under 8 år) eller yderligere 6 måneder (ved straffe på 8 år eller derover), jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 4, og i øvrigt løbende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 89. En fornyet afgørelse kan påklages på samme måde.

Vigtige frister ved afslag på prøveløsladelse

• Klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler: 2 måneder fra afgørelsen er meddelt dig.
• Domstolsprøvelse af styrelsens endelige afgørelse: 4 uger fra afgørelsen er meddelt dig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.
• Fornyet domstolsprøvelse efter et opretholdt afslag: tidligst 6 måneder efter rettens kendelse, jf. § 122.
• Fængselskredsens pligt til at genoptage sagen: efter yderligere 3 måneders afsoning (straf under 8 år) eller 6 måneder (straf på 8 år eller derover).
• Hverken klage eller domstolsprøvelse har opsættende virkning - du bliver ikke løsladt, mens sagen behandles, medmindre det undtagelsesvist bestemmes.

Hvor mange får afslag - og hvad betyder det?

Tallene taler deres eget sprog. Ifølge Engbos opgørelse, der bygger på Kriminalforsorgens årsstatistikker og en historisk gennemgang udarbejdet i Direktoratet for Kriminalforsorgen, blev omkring 10 procent nægtet ordinær prøveløsladelse i 1980. I 2015 var andelen 26 procent, i 2020 40 procent, og i 2024 fik 59 procent afslag - se Kriminalforsorgens Statistik 2024, tabel 7.3, der offentliggøres på Danmarks Fængslers statistikside. Ifølge en aktindsigt, som Politiken og Justitsmonitor har fået hos Danmarks Fængsler, var andelen i april 2026 oppe på 62,4 procent, som omtalt i Kristeligt Dagblad. Flertallet af de indsatte får altså i dag afslag på det, loven forudsatte som den normale løsladelse.

Konsekvensen for den enkelte er til at måle: Et afslag betyder som regel afsoning helt frem til endt straf. I forhold til det ordinære løsladelsestidspunkt forlænger det reelt afsoningen med op til 50 procent - den sidste tredjedel af straffen svarer til halvdelen af den tid, man allerede har udstået.

Det er den udvikling, Hans Jørgen Engbo har analyseret i artiklen “Lovstridig prøveløsladelsespraksis?”, offentliggjort som videnskabelig, fagfællebedømt artikel i Ugeskrift for Retsvæsen (U 2026 B.159). Engbo er cand.jur., tidligere fængselschef i Danmark, tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland og ekstern lektor ved universiteterne i København og Nuuk - kritikken kommer altså fra en mand, der i årtier selv har stået i spidsen for de myndigheder, der træffer afgørelserne. På grundlag af lovens forarbejder, Straffelovrådets betænkning og myndighedens egne tal konkluderer han, at væsentlige elementer i den nuværende praksis savner hjemmel og derfor må betegnes som lovstridige. Det gælder efter hans analyse i særlig grad de generelle krav om udslusningsforløb og gældende udgangstilladelse. Analysen er uddybet i hans lærebog Straffuldbyrdelsesret. Fængsel og forvaring, Djøf Forlag, 2025. En videnskabelig artikel afgør naturligvis ikke retstilstanden - men den giver et usædvanligt velunderbygget grundlag for at udfordre konkrete afslag.

Ofte stillede spørgsmål om prøveløsladelse

Hvad betyder det, at prøveløsladelse er “utilrådelig”?

Efter løsladelsesvejledningen betyder det, at der er en væsentlig risiko for, at du efter løsladelsen begår ny kriminalitet, som ikke er bagatelagtig, og at risikoen ikke kan begrænses med tilsyn og vilkår. Vurderingen skal være konkret og aktuel og bygge på dine forhold - ikke på generelle regler om, at bestemte forhold altid udelukker løsladelse.

Kan jeg få afslag, alene fordi jeg ikke har haft udgang eller udslusning?

Et generelt krav om udslusning eller udgang fremgår ikke af straffelovens § 38, og domstolene har i flere sager underkendt afslag, hvor manglende udslusning reelt var begrundelsen. Myndighederne lægger dog fortsat stor vægt på udgangsforløbet i praksis. Netop derfor kan det betale sig at få et sådant afslag efterprøvet.

Hvordan klager jeg over et afslag på prøveløsladelse?

Fængselskredsens afslag kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler inden 2 måneder. Styrelsens endelige afgørelse kan derefter kræves indbragt for byretten inden 4 uger, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Vi kan bistå i begge led.

Hvad koster det at få et afslag prøvet ved retten?

Ved domstolsprøvelsen kan retten beskikke en advokat for dig, og salæret betales i så fald af det offentlige efter reglerne om fri proces. Retten kan dog i særlige tilfælde pålægge dig helt eller delvist at betale sagens omkostninger. Under den administrative klagesag er der ikke en tilsvarende beskikkelsesordning - kontakt os, så afklarer vi, hvad vi kan tilbyde i din situation. Alle indledende henvendelser er gratis.

Hvornår skal fængslet tage min sag op igen efter et afslag?

Ved straffe under 8 år, når du har udstået yderligere 3 måneder; ved straffe på 8 år eller mere, når du har udstået yderligere 6 måneder. For livstidsdømte senest 1 år efter afslaget, og ved bandenægtelser hver tredje måned. Ændrer dine forhold sig væsentligt inden da, skal sagen tages op allerede af den grund.

Kan jeg blive løsladt allerede efter halv tid?

Kun hvis særlige omstændigheder taler for det (straffelovens § 38, stk. 2) eller betingelserne i § 40 a er opfyldt. I praksis anvendes halvtidsløsladelse navnlig over for udvisningsdømte og indsatte, der var under 18 år på gerningstidspunktet. Vær opmærksom på, at et afslag på halvtidsløsladelse ikke kan påklages administrativt eller indbringes for retten efter den særlige ordning.

Kan mine pårørende kontakte jer om min sag?

Ja. Pårørende er altid velkomne til en indledende og uforpligtende drøftelse. En advokat kan dog kun påtage sig selve sagen efter henvendelse fra den indsatte selv eller en værge - vi hjælper gerne med at afklare, hvordan den indsatte kommer i kontakt med os fra fængslet.

Har du fået afslag på prøveløsladelse?

Så er der ofte noget at komme efter. Afslag er efter loven undtagelsen, der skal begrundes konkret - og som tallene og retspraksis viser, holder begrundelserne ikke altid. En af vores advokater kan gennemgå afgørelsen, vurdere om der reelt er foretaget et konkret skøn, klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler og indbringe sagen for retten. Husk fristerne: 2 måneder for klagen og 4 uger for domstolsprøvelsen.

Advokat (L) Frederik Blicher Jepsen har arbejdet med indsattes rettigheder siden studietiden, hvor han var frivillig i Krims Retshjælp, som er specialiseret i rådgivning af indsatte og blandt andet bistår i klagesager om prøveløsladelse. Han er i dag bestyrelsesmedlem i retshjælpen, og retshjælpens erfaringer med afslagsbegrundelserne indgår som en af kilderne i Engbos artikel. Du kan læse mere på hans profilside.

Er du indsat, kan du kontakte os ved brev eller telefon fra fængslet. Er du pårørende, er du velkommen til en indledende og uforpligtende drøftelse - selve sagen kan vi kun påtage os efter henvendelse fra den indsatte selv eller en værge. Alle henvendelser og indledende samtaler er gratis.