Tvangsfiksering i fængsler

Tvangsfiksering og sikringscelle i fængsler

At blive anbragt i en sikringscelle og spændt fast til en seng med bælte og remme er et af de mest indgribende magtmidler, de danske fængsler råder over. Alligevel sker det hvert år flere hundrede gange i landets fængsler og arresthuse. På denne side kan du læse om, hvornår Kriminalforsorgen lovligt kan anvende sikringscelle og tvangsfiksering, hvilke rettigheder du har under og efter indgrebet, og hvordan du klager eller rejser krav om erstatning.

Siden handler om fiksering af indsatte i fængsler og arresthuse efter straffuldbyrdelseslovens § 66. Bæltefiksering af patienter i psykiatrien er reguleret af helt andre regler i psykiatrilovens § 14, og der gælder blandt andet et andet klagesystem med Det Psykiatriske Patientklagenævn. Er du eller en pårørende blevet bæltefikseret på en psykiatrisk afdeling, kan du læse mere på vores side om tvangsfiksering i psykiatrien.

Hvad er en sikringscelle, og hvad betyder tvangsfiksering?

En sikringscelle er en særlig celle, der er tømt for alt inventar bortset fra en fastboltet seng. Anbringelse i sikringscelle kan ske med eller uden tvangsfiksering. Ved tvangsfiksering spændes den indsatte fast til sengen med bælte og efter omstændighederne også hånd- og fodremme.

Sikringscellen må ikke forveksles med observationscellen, hvor den indsatte ikke fikseres, eller med strafcellen, der er en disciplinærstraf. Sikringscelle og tvangsfiksering er ikke straf og må aldrig bruges som straf - det er et akut sikkerhedsmiddel, der kun må anvendes, så længe det er strengt nødvendigt. Flere sager viser dog, at det ikke er altid, at dette bliver overholdt. 

Betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 66

Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1, kan en indsat kun anbringes i sikringscelle og tvangsfikseres, hvis det er nødvendigt for enten (1) at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller (2) at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Bestemmelsen gælder også for varetægtsarrestanter.

Loven stiller herudover en række krav, der skal beskytte den indsatte:

• Indgrebet må ikke være uforholdsmæssigt. Efter § 66, stk. 2, må anbringelse og fiksering ikke ske, hvis indgrebet efter sit formål og den krænkelse og det ubehag, det forvolder, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
• Indgrebet skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader. Det følger af § 66, stk. 3.
• En tvangsfikseret indsat skal have fast vagt, jf. § 66, stk. 4. Den faste vagt skal løbende observere den indsatte.
• Ved tvangsfiksering skal fængslet straks anmode en læge om at foretage tilsyn, og lægen skal tilse den indsatte, medmindre lægen skønner tilsynet åbenbart unødvendigt, jf. § 66, stk. 5. Ved anbringelse uden fiksering skal der tilkaldes læge ved mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv beder om lægehjælp, jf. § 66, stk. 6.

Både beslutningen om at iværksætte indgrebet og beslutningen om at opretholde det skal opfylde betingelserne. Fikseringen skal med andre ord bringes til ophør, i samme øjeblik den ikke længere er nødvendig - ikke først, når det passer ind i fængslets vagtplan.

Sikringscellebekendtgørelsens krav til fængslet

De nærmere regler findes i bekendtgørelse nr. 175 af 31. januar 2022 om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet:

• Tvangsfiksering kan kun helt undtagelsesvist ske i over 24 timer.
• Der skal gøres notat om tilsynet med en fikseret indsat mindst hvert kvarter på et observationsskema, herunder om behovet for at opretholde indgrebet.
• Opretholdes en sikringscelleanbringelse i mere end tre døgn, eller en tvangsfiksering i mere end 24 timer, skal der straks ske indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen med en nærmere begrundelse.
• Ved anbringelsen skal det undersøges, hvilke genstande den indsatte har på sig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, og der skal normalt ske omklædning. Reglen giver ikke fængslet fri adgang til at afklæde indsatte - en nøgenvisitation skal altid være konkret nødvendig og gennemføres skånsomt. Du kan læse mere på vores side om nøgenvisitation.
• Efter ophøret skal den indsatte tilbydes en opfølgende samtale.

Netop dokumentationen af de løbende vurderinger er ofte dér, hvor sagerne står og falder. Hvis observationsskemaerne blot registrerer, at den indsatte “ligger roligt”, time efter time, uden at fikseringen bringes til ophør, er det et stærkt tegn på, at indgrebet er blevet opretholdt for længe.

EMRK artikel 3 - forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 indeholder et absolut forbud mod tortur og mod umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har flere gange slået fast, at fiksering af frihedsberøvede kun må anvendes som absolut sidste udvej, at indgrebet skal være strengt nødvendigt, og at både iværksættelsen og varigheden skal kunne begrundes fra minut til minut.

I sagen Aggerholm mod Danmark fra 2020 udtalte EMD, at bæltefiksering skal være strengt nødvendig og en sidste udvej, og at den kun må anvendes, når det er eneste middel til at afværge en umiddelbar eller overhængende skade. En “potentiel” eller latent fare, der måske vil vise sig senere, er ikke nok. Dommen angik en retspsykiatrisk patient, men principperne anvendes også i sager om fiksering i fængsler.

I Julin mod Estland fra 2012 var en indsat blevet fikseret i knap ni timer efter en konfrontation med fængselspersonalet. EMD udtalte, at fiksering i seng uden en lægelig begrundelse sjældent bør være nødvendig i mere end nogle få timer, og fandt, at fikseringen krænkede artikel 3.

I Tali mod Estland fra 2014 varede fikseringen kun 3 timer og 40 minutter, den indsattes tilstand blev vurderet hver time, og han blev tilset af sundhedspersonale. Alligevel forelå der en krænkelse af artikel 3, fordi det ikke var godtgjort, at den indsatte fortsat udgjorde en fare, efter at konfrontationen med personalet var ophørt. Selv en kortvarig fiksering kan altså være ulovlig.

I Wiktorko mod Polen fra 2009 blev en kvinde på et afrusningscenter tvangsafklædt af personale af begge køn og herefter fikseret i omkring ti timer. EMD bemærkede, at afklædning i nærvær af ansatte af det modsatte køn i sig selv kan udgøre en krænkelse af artikel 3, og fandt, at den langvarige fiksering uden dokumenteret behov og løbende tilsyn krænkede konventionen.

Praksis er ikke kun teori for Danmark. I sagen Poulsen mod Danmark, afgjort af EMD den 5. maj 2026, fandt Domstolen, at en dansk godtgørelse for en uberettiget fiksering af en indsat var væsentligt lavere end EMD’s eget niveau i sammenlignelige sager, og Danmark blev dømt for krænkelse af artikel 3. 

De danske domstole har også selv fundet krænkelser: I en østre landsretsdom fra 2014 (U.2014.3045 Ø) fastslog landsretten, at opretholdelse af sikringscelleanbringelse og fiksering kun kan retfærdiggøres, så længe der består en reel og aktuel fare - når den indsatte forholder sig roligt, er indgrebet fra det tidspunkt hverken nødvendigt eller proportionalt.

Skarp international kritik af den danske praksis

Europarådets Torturkomité (CPT) besøgte Danmark i maj og juni 2024 og offentliggjorde sin rapport i december samme år. Komitéen gentog sin anbefaling om, at Danmark helt afskaffer fiksering af indsatte af sikkerhedsmæssige grunde, og udtrykte alvorlig bekymring over, at fiksering i vidt omfang rammer indsatte med psykiske lidelser. Komitéen understregede, at ophidsede indsatte, der udgør en alvorlig fare for sig selv eller andre, kun som sidste udvej kan isoleres midlertidigt i en beroligelsescelle, når alle andre rimelige muligheder - for eksempel at tale med den indsatte - er udtømt, og at indsatte med alvorlige psykiske lidelser i stedet bør overføres til psykiatrisk behandling.

Folketingets Ombudsmand, der fører tilsyn med fængslerne efter FN’s torturkonventions tillægsprotokol (OPCAT), gjorde allerede i 2015 sikringsceller til tema for årets tilsynsbesøg. Gennemgangen af 35 sikringscellerapporter gav i fire tilfælde mistanke om, at anbringelsen eller fikseringen var uberettiget, 27 rapporter manglede en konkret begrundelse for tvangsfikseringen, og 16 rapporter dokumenterede ikke klart, at anbringelsen var berettiget i hele det tidsrum, den blev opretholdt. Ombudsmanden anbefalede blandt andet, at fængslerne sikrer dokumentation for den løbende vurdering af behovet for fortsat anbringelse, og at der straks tilkaldes læge ved enhver tvangsfiksering.

Hvor ofte bruges sikringscelle og fiksering i danske fængsler?

Ifølge Kriminalforsorgens statistik blev sikringscelle taget i anvendelse 310 gange i 2021, og i 78 pct. af anbringelserne var den indsatte tvangsfikseret. Tallene har i en årrække ligget stabilt på flere hundrede anbringelser om året. Statistikken opdateres årligt i Danmarks Fængslers statistikberetning.

Klage og erstatning - sådan er vejen

En afgørelse om anbringelse i sikringscelle, herunder tvangsfiksering, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Klagen skal indgives senest to måneder efter, at indgrebet er ophørt, og den har ikke opsættende virkning. Fængslet har pligt til at vejlede dig om klageadgangen og klagefristen.

Sikringscelleanbringelse er ikke blandt de afgørelser, der kan kræves indbragt for retten efter den særlige og gratis ordning i straffuldbyrdelseslovens § 112. Bestemmelsen opregner udtømmende, hvilke afgørelser der er omfattet, og sikringscelle og tvangsfiksering står ikke på listen. Vil du have en domstol til at tage stilling, skal der derfor anlægges et civilt søgsmål mod Danmarks Fængsler - typisk med påstand om, at indgrebet krænkede dine rettigheder efter EMRK artikel 3, og med krav om godtgørelse.

Højesteret har i flere domme fastslået, at en uberettiget tvangsfiksering udgør en krænkelse af EMRK artikel 3, og at den krænkede har krav på godtgørelse efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med konventionens artikel 13 (blandt andet U.2017.1314 H og U.2022.3117 H). Godtgørelsens størrelse fastsættes efter et skøn i lyset af EMD’s praksis, og den må ikke være urimeligt lav sammenlignet med de beløb, EMD selv tilkender.

Et civilt søgsmål koster som udgangspunkt retsafgift og advokatomkostninger, men mange kan få dækket omkostningerne helt eller delvist gennem fri proces eller en retshjælpsforsikring. Om betingelserne er opfyldt, afhænger af din økonomi og sagens karakter, og vi undersøger altid mulighederne, inden en sag anlægges.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe må man være tvangsfikseret i et fængsel?

Loven fastsætter ikke en fast maksimal varighed, men fikseringen skal ophøre, så snart den ikke længere er strengt nødvendig, og tvangsfiksering kan efter sikringscellebekendtgørelsen kun helt undtagelsesvist ske i over 24 timer. EMD har udtalt, at fiksering uden lægelig begrundelse sjældent bør vare mere end nogle få timer.

Har jeg ret til at blive tilset af en læge?

Ja. Ved tvangsfiksering skal fængslet straks anmode en læge om tilsyn, og lægen skal tilse dig, medmindre tilsynet skønnes åbenbart unødvendigt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5. Er du anbragt uden fiksering, skal der tilkaldes læge ved mistanke om sygdom, eller hvis du selv beder om lægehjælp.

Hvad er fristen for at klage?

Klage til Styrelsen for Danmarks Fængsler (tidligere Direktoratet for Kriminalforsorgen) skal indgives senest to måneder efter, at indgrebet er ophørt. Styrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra fristen, men vent ikke - kontakt os hellere med det samme.

Kan jeg få erstatning for en ulovlig fiksering?

Ja. Hvis anbringelsen eller fikseringen var uberettiget - enten fordi betingelserne ikke var opfyldt fra starten, eller fordi indgrebet blev opretholdt for længe - kan du have krav på godtgørelse. Kravet rejses over for Danmarks Fængsler og kan i sidste ende afgøres af domstolene i et civilt søgsmål.

Gælder de samme regler i psykiatrien?

Nej. Bæltefiksering på psykiatriske afdelinger sker efter psykiatriloven, og klager behandles af Det Psykiatriske Patientklagenævn med adgang til efterfølgende domstolsprøvelse med gratis advokatbistand. Læs mere på vores side om tvangsfiksering i psykiatrien.

Har du eller en af dine nærmeste været anbragt i sikringscelle eller tvangsfikseret?

Hos Blicher Fuhr Advokatfirma arbejder vi med straffuldbyrdelsesret og menneskerettigheder og fører sager mod staten om netop sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering. Vi kan gennemgå sikringscellerapporten og observationsskemaerne, vurdere om indgrebet var lovligt, klage til Styrelsen for Danmarks Fængsel og rejse krav om godtgørelse - om nødvendigt ved domstolene.

Er du selv blevet udsat for indgrebet, er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen nedenfor eller ringe til os. Alle henvendelser og indledende samtaler er gratis og uforpligtende. Pårørende er også meget velkomne til en indledende drøftelse af sagen - vær dog opmærksom på, at vi som advokater kun kan påtage os sagen efter henvendelse fra den indsatte selv eller en værge.