Nøgenvisitation

Nøgenvisitation - hvornår må politiet visitere dig under afklædning?

Politiets nøgenvisitationer har det seneste år været genstand for omfattende kritik - i medierne, i Folketinget og ved domstolene. I en stribe sager har domstolene fastslået, at politiet har gennemført nøgenvisitationer uden det lovkrævede grundlag og dermed krænket forbuddet mod nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Vores kontor har ført en lang række af disse sager ved domstole over hele landet - herunder flere af de domme, der har defineret retstilstanden - og er formentlig det advokatfirma i Danmark, der har ført flest sager om nøgenvisitationer. Sagerne har ført til en artikelserie i Politiken og til, at justitsministeren i januar 2026 har kaldt forløbet "ikke tilfredsstillende" og bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at klarlægge rammerne for behandlingen af klager over nøgenvisitationer.

Hvornår kan du blive visiteret - og hvad må politiet?

Nøgenvisitationer sker typisk, når en person frihedsberøves og skal anbringes i detention eller venterum på en politistation. Frihedsberøvelsen kan have forskellig hjemmel: Politiet kan frihedsberøve berusede personer efter politilovens § 11, frihedsberøve for at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden efter politilovens § 5 eller anholde som led i en straffesag efter retsplejelovens § 755.

For berusede, der anbringes i detention, gælder detentionsbekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, skal den frihedsberøvede fratages penge, værdigenstande og genstande, der kan bruges til at skade den pågældende selv eller andre, og samtlige lommer skal tømmes og krænges. Højesteret har i maj 2025 slået fast, at en sådan almindelig visitation foretages uden afklædning. En visitation, der kan krænke blufærdigheden, må efter § 10, stk. 3, kun foretages af personer af samme køn som den frihedsberøvede. For anholdte gælder retsplejelovens § 758, hvorefter politiet kan besigtige og undersøge den anholdtes legeme og tøj for at fratage genstande, der kan bruges til vold eller undvigelse - men anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Fælles for alle situationerne gælder: En egentlig nøgenvisitation kræver, at politiet kan pege på tilstrækkeligt konkrete grunde til, at netop dén person skjuler noget farligt på kroppen. En generel mistanke om beruselse eller påvirkning er ikke nok - og det er politiet, ikke borgeren, der skal bevise, at afklædningen var nødvendig.

Nøgenvisitation og menneskerettighederne

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en række domme fastlagt rammerne for kropsvisitationer af frihedsberøvede, blandt andet i Van der Ven mod Nederlandene (2003), Frérot mod Frankrig (2007) og Roth mod Tyskland (2020). En visitation med afklædning er ikke i sig selv i strid med artikel 3, men den skal forfølge et legitimt formål og gennemføres med respekt for den enkeltes værdighed. Jo mere indgribende visitationen er, desto strengere er kravene. Undersøgelse af kroppens intime steder kan som udgangspunkt kun retfærdiggøres, hvis den er absolut nødvendig i det konkrete tilfælde, og der er en konkret og begrundet mistanke om, at den pågældende skjuler noget netop dér.

I Wiktorko mod Polen (2009) fandt Menneskerettighedsdomstolen desuden, at det krænkede artikel 3, da en kvinde på en afrusningsanstalt blev tvangsafklædt under medvirken af mandligt personale. Kønnet på det personale, der deltager i en tvangsafklædning, har altså selvstændig betydning.

Tre domme fra vores kontor har defineret retstilstanden

Højesteret, maj 2025: nøgenvisitation i detentionen var ulovlig

Ved dom af 22. maj 2025 (UfR 2025.3304 H) fastslog Højesteret, at det krænkede artikel 3, da en ung lærerstuderende i forbindelse med en detentionsanbringelse blev holdt nede af flere betjente, mens de med magt tog alt hans tøj af. Højesteret udtalte, at visitation efter detentionsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, foretages uden afklædning, og at politiet ikke havde oplyst tilstrækkeligt konkrete grunde til at antage, at det var nødvendigt at visitere ham nøgen. Højesteret fandt desuden, at selve frihedsberøvelsen skulle have været bragt til ophør tidligere, end den blev.

Sagen blev opstartet og ført i byretten af advokat Frederik Blicher Jepsen fra vores kontor; for Højesteret blev den ført af advokat (H) Mads Pramming fra Pramming Advokater med bistand fra vores kontor. Dommen er også processuelt vigtig: Højesteret fastslog, at en påstand om krænkelse af menneskerettighederne kan behandles under samme sag som prøvelsen af frihedsberøvelsens lovlighed efter retsplejelovens § 469, så borgeren ikke skal anlægge en ny, separat retssag. Spørgsmålet om godtgørelsens størrelse blev udskilt under sagen og behandles nu ved Retten på Frederiksberg. Dele af sagen verserer desuden ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg som Larsen mod Danmark - læs mere på vores side om menneskerettigheder.

Retten i Lyngby, juni 2025: krænkelse - men kun 4.000 kr.

Ved dom af 24. juni 2025 fastslog Retten i Lyngby i en sag ført af vores kontor, at endnu en nøgenvisitation krænkede artikel 3, fordi politiet ikke havde oplyst tilstrækkeligt konkrete grunde for afklædningen. Retten fastsatte imidlertid godtgørelsen til blot 4.000 kr. - et beløb, politiet siden har henvist til i andre sager som det "passende" niveau. Vi har på klientens vegne anket dommen, og ankesagen skal behandles ved Østre Landsret i september 2026.

Københavns Byret, september 2025: 50.000 kr. - den hidtil højeste godtgørelse

Ved dom af 23. september 2025 gav Københavns Byret en kvinde medhold i en sag ført af vores kontor. Kvinden var i 2017 blevet anholdt foran en politistation, hvor hun var mødt op for at hente sin 16-årige søn, og anholdelsen skete under overværelse af hendes to mindreårige børn. Inde på stationen blev hun lagt på gulvet i en detentionscelle og fastholdt af to mandlige betjente, mens en kvindelig betjent afklædte hende alt tøjet under tvang, selv om hun protesterede mod både afklædningen og mændenes tilstedeværelse.

Retten fandt, at der ikke havde været en konkret og begrundet mistanke, som gjorde det absolut nødvendigt at visitere hende under afklædning, at visitationen ikke havde et legitimt formål, og at den blev udført uden den fornødne respekt for hendes værdighed. Retten fastslog samtidig, at selve frihedsberøvelsen var ulovlig og i strid med konventionens artikel 5, fordi der ikke er hjemmel til at frihedsberøve en person alene med henblik på afhøring. Politiet havde anerkendt krænkelsen, men mente, at 4.000 kr. var passende. Retten tilkendte kvinden 50.000 kr. - den hidtil højeste godtgørelse i en dansk sag om nøgenvisitation. Til sammenligning tilkendte Højesteret i 2019 en retspsykiatrisk patient 25.000 kr. for omkring 40 uberettigede nøgenvisitationer (UfR 2019.4010 H) og i 2022 en varetægtsfængslet 30.000 kr. for et stort antal visitationer (UfR 2022.3807 H).

Et system, der først reagerer, når domstolene griber ind

Fælles for sagerne er, at klagesystemet svigtede, før domstolene greb ind: I alle tre sager havde hverken Den Uafhængige Politiklagemyndighed, statsadvokaten eller Rigsadvokaten forinden fundet grundlag for at fastslå en krænkelse. Institut for Menneskerettigheder har med henvisning til Højesterets dom anbefalet, at Politiklagemyndigheden får et udvidet mandat, så myndigheden fremover skal vurdere, om en klager har været udsat for behandling i strid med artikel 3. Og i sagen fra september 2025 bemærkede Politiklagemyndigheden, at der blandt nogle polititjenestemænd syntes at være en opfattelse af, at visitationer på stationen altid skulle ske under fuldstændig afklædning - en fast praksis, hvor loven kræver en konkret vurdering i hver enkelt situation.

Kritikken er ikke ny: Både FN's og Europarådets torturkomité har tidligere kritiseret Danmark for politiets brug af nøgenvisitationer. Københavns Politi indførte i juli 2024 en instruks om, at visitation med afklædning kun må ske i helt særlige tilfælde og som udgangspunkt skal besluttes af den vagthavende, og Rigspolitiet udsendte i september 2025 en ny vejledning om detentionsanbringelse. Efter at vores sager var blevet omtalt i en artikelserie i Politiken (artikel 1, artikel 2, artikel 3, artikel 4 og artikel 5), kaldte justitsministeren i et svar til Folketingets Retsudvalg af 7. januar 2026 forløbet "ikke tilfredsstillende". Ministeren konstaterede samtidig, at klager over nøgenvisitationer er blevet behandlet af forskellige myndigheder afhængigt af klagens karakter, og at det har skabt uklarhed hos borgerne. Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal derfor nu klarlægge rammerne for behandlingen af den slags klager, og Rigspolitiet er i dialog med Justitsministeriet om en afklaring af selve rammerne for visitation med afklædning i lyset af Højesterets dom.

Dine muligheder, hvis du er blevet nøgenvisiteret

Der er flere veje, og de kan kombineres:

Er du blevet udsat for en uberettiget nøgenvisitation, kan forholdet anmeldes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med anmodning om, at det efterforskes strafferetligt - typisk som en mulig blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232. 

Du kan samtidig klage over betjentenes adfærd til Politiklagemyndigheden. En adfærdsklage skal indgives senest 6 måneder efter episoden, jf. retsplejelovens § 1019 a. Klager du derimod over selve beslutningen om at gennemføre en nøgenvisitation, betragter myndighederne det som en klage over politiets dispositioner, der behandles af politikredsen selv. Netop denne opdeling mellem myndigheder har ifølge justitsministeren skabt uklarhed hos borgerne - i praksis oplever vi, at klager sendes frem og tilbage mellem Politiklagemyndigheden, statsadvokaten og politikredsen. Kontakt os derfor hurtigst muligt, så anmeldelse og klager fra starten placeres rigtigt, og beviserne sikres, mens sagen er frisk.

Var du administrativt frihedsberøvet - for eksempel anbragt i detention efter politiloven - kan du kræve frihedsberøvelsens lovlighed prøvet ved domstolene efter reglerne i retsplejelovens § 469. Under samme sag kan retten tage stilling til, om nøgenvisitationen krænkede dine menneskerettigheder, og til dit krav om godtgørelse. Retten beskikker en advokat for dig, som betales af det offentlige, jf. retsplejelovens § 470 - det koster dig altså ikke noget at få sagen prøvet, og du kan selv vælge advokaten.

Blev du anholdt som led i en straffesag, kan du kræve erstatning og godtgørelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Kravet fremsættes over for anklagemyndigheden og skal som udgangspunkt fremsættes inden 2 måneder efter, at sagen er endeligt afsluttet. I andre tilfælde kan kravet forfølges under et civilt søgsmål, hvor der efter omstændighederne kan søges fri proces - som i vores sag fra september 2025, hvor klienten havde fri proces.

Vigtige frister

• Strafferetlig anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed: ingen fast klagefrist, men anmeld hurtigst muligt af hensyn til bevissikring og forældelse.
• Adfærdsklage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed: senest 6 måneder efter episoden.
• Domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse: begæring skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør; retten kan undtagelsesvis tillade senere fremsættelse i op til 6 måneder. I Højesteretssagen fra 2025 blev sagen behandlet, selv om fristen for længst var udløbet, fordi klienten aldrig havde fået korrekt klagevejledning om frihedsberøvelsen.
• Erstatningskrav efter en straffesag: som udgangspunkt inden 2 måneder efter sagens endelige afslutning.

Er en frist sprunget, er alt ikke nødvendigvis tabt - kontakt os, så vurderer vi dine muligheder.

Ofte stillede spørgsmål

Må politiet visitere mig nøgen, når jeg sættes i detentionen?

Som klart udgangspunkt nej. Den almindelige visitation inden detentionsanbringelse foretages uden afklædning. En nøgenvisitation kræver, at politiet kan pege på konkrete grunde til at antage, at netop du skjuler farlige genstande eller stoffer på kroppen - og det er politiet, der skal bevise, at det var nødvendigt.

Gælder det samme, hvis jeg var anholdt i en straffesag?

Ja. Kravene efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 gælder, uanset om du var frihedsberøvet efter politiloven eller anholdt efter retsplejeloven. Vores sag fra september 2025 angik netop en anholdelse som led i en straffesag.

Må mandlige betjente deltage i visitationen af en kvinde?

En visitation, der kan krænke blufærdigheden, må kun foretages af personer af samme køn som den frihedsberøvede. Menneskerettighedsdomstolen har i Wiktorko mod Polen fastslået, at tvangsafklædning af en kvinde under medvirken af mandligt personale kan krænke artikel 3, og i vores sag fra september 2025 lagde retten blandt andet vægt på, at to mandlige betjente fastholdt kvinden under afklædningen.

Hvad kan jeg få i godtgørelse?

Det afhænger af en samlet vurdering. Politiet argumenterer typisk for beløb omkring 4.000 kr., mens domstolene har tilkendt 25.000 kr., 30.000 kr. og senest 50.000 kr. Jo mere indgribende og ydmygende forløbet var, desto højere godtgørelse.

Sådan hjælper vi dig

Er du blevet nøgenvisiteret af politiet, eller mener du, at en frihedsberøvelse var ulovlig, er du velkommen til at kontakte os. Vi har ført flere sager om nøgenvisitationer end nogen anden, vi kender til, og vi fører sagen hele vejen - om nødvendigt til Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen. Ved domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse beskikker retten en advokat, der betales af det offentlige, så det koster dig ikke noget at få prøvet din sag - og du kan selv vælge, hvem der skal beskikkes.

Er du pårørende til en person, der har været udsat for en ulovlig visitation eller frihedsberøvelse, er du velkommen til en indledende og uforpligtende drøftelse af sagen. Selve sagen kan vi dog kun påtage os efter henvendelse fra den berørte selv, en værge eller en myndighed.

Læs også om vores arbejde med klage over politiet og menneskerettigheder.