Må man filme politiet?

Må man filme politiet?

Ja - som det klare udgangspunkt må du gerne filme politiets arbejde i det offentlige rum. Der findes ingen regel i dansk ret, der forbyder borgere at filme eller fotografere politiets arbejde på gader, veje og pladser, og du behøver hverken tilladelse eller en særlig grund. Retten til at dokumentere myndighedernes magtudøvelse er tværtimod beskyttet af informations- og ytringsfriheden.

Alligevel oplever mange borgere, at politiet beder dem stoppe med at filme, truer med sigtelse eller i værste fald tager telefonen fra dem. På denne side gennemgår vi, hvad du må, hvor grænserne går, og hvordan du bruger en optagelse, hvis du efterfølgende vil klage over politiet.

Kort fortalt

Hvorfor er retten til at filme politiet vigtig?

Politiet har vidtgående magtbeføjelser over for borgerne, og modstykket til de beføjelser er offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan de bliver brugt. Sager om politiets magtanvendelse ender ofte som påstand mod påstand, hvor flere betjente afgiver samstemmende forklaringer over for en enkelt borger. Dansk politi bærer, i modsætning til politiet i en række andre lande, ikke generelt kropskameraer; der har alene været forsøgsordninger i udvalgte politikredse. En borgers egen optagelse er derfor ofte det eneste uafhængige bevis for, hvad der faktisk skete.

Det er samtidig vores erfaring, at mange politiklagesager begynder netop i det øjeblik, en borger tager telefonen frem. Problemet er ikke ukendt for politiet selv: Efter at Berlingske i 2022 kunne dokumentere flere episoder, hvor betjente truede borgere med sigtelse for at filme og dele optagelser, måtte Københavns Politi indskærpe over for sine egne betjente, at der som udgangspunkt ikke er grundlag for at sigte en person, der blot står og filmer en betjent i tjeneste og eventuelt offentliggør optagelsen.

Retsgrundlaget: ytringsfrihed og politiets hjemler

Filmning og fotografering af politiet er omfattet af informations- og ytringsfriheden i grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Justitsministeren fastslog allerede i 2014 i et svar til Folketingets Retsudvalg, at det er centralt i et demokratisk samfund, at offentligheden kan følge med i, hvordan politiet udfører sine opgaver, og at man ikke generelt forstyrrer politiets arbejde ved at filme på offentlig gade. Af samme svar fremgår, at det forhold, at en person filmer politiet på fx en vej, som udgangspunkt næppe i sig selv kan danne grundlag for et påbud.

Politiet kan dog i konkrete situationer lovligt begrænse din adgang til at filme:

Efter politilovens § 5 kan politiet udstede påbud for at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for personers sikkerhed. Efter forarbejderne kan politiet på det grundlag fx påbyde tilskuere at holde en vis afstand til politiforretninger og ulykkessteder. Påbuddet skal være konkret begrundet og proportionalt - at du filmer, er ikke i sig selv en fare.

Ved rednings- og ulykkesindsatser gælder desuden beredskabslovens § 41, stk. 2: Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område.

Højesteret: afspærringer gælder også for dem, der dokumenterer

Grænsen blev trukket op af Højesteret i en dom fra oktober 2020 (U 2021.1 H). En pressefotograf tog billeder på et ulykkessted, hvor redningsmandskab forsøgte at genoplive en alvorligt tilskadekommen person. Der var ikke sat afspærringsbånd op, men redningskøretøjer med blå blink markerede området. Landsretten lagde til grund, at fotografen stod inde på skadestedet, var i vejen for redningsmandskabet og ikke fulgte politiets opfordringer til at flytte sig.

Højesteret fastslog, at beredskabslovens § 41, stk. 2, gælder for enhver - også medierepræsentanter - og at et område kan være afspærret, selv om der ikke er sat bånd eller anden afmærkning op; køretøjer med blå blink kan være nok. Domfældelsen var et indgreb i fotografens ytringsfrihed efter menneskerettighedskonventionens artikel 10, men indgrebet havde hjemmel i loven, forfulgte et legitimt formål og var proportionalt, blandt andet fordi han kunne have udført sit arbejde fra en placering uden for det afspærrede område. Fotografen blev idømt en bøde på 3.000 kr.

Dommen betyder ikke, at du ikke må filme ulykkes- og gerningssteder. Den betyder, at du skal gøre det fra et sted, hvor du lovligt må opholde dig - uden for afspærringen og uden at være i vejen for indsatsen.

Hvad må politiet ikke?

Politiet må ikke generelt forbyde dig at filme på offentligt sted, og politiet må ikke true dig med sigtelse, blot fordi du passivt filmer en betjent i tjeneste eller deler optagelsen - det har Københavns Politi som nævnt selv måttet præcisere over for sine betjente. Politiet kan heller ikke på stedet kræve, at du sletter dine optagelser.

Din telefon kan som udgangspunkt kun beslaglægges efter retsplejelovens regler, og det forudsætter blandt andet mistanke om et strafbart forhold. At filme politiet på offentligt sted er ikke i sig selv strafbart og kan derfor ikke i sig selv begrunde, at telefonen tages fra dig.

Får du alligevel et påbud, du er uenig i, anbefaler vi som udgangspunkt, at du efterkommer det på stedet og klager bagefter. At nægte at efterkomme et påbud kan nemlig i sig selv føre til sigtelse, hvis påbuddet senere viser sig at have været lovligt - og så står du med en straffesag i stedet for en klagesag.

Hvornår kan det blive strafbart at filme?

Filmning på steder, der ikke er frit tilgængelige

Straffelovens § 264 a forbyder uberettiget fotografering af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted - typisk private hjem, haver og andre lukkede områder. Reglen beskytter alle, også politifolk. Filmer du fx en ransagning inde fra naboens have uden lov, kan både din tilstedeværelse og optagelsen være strafbar. På gader, veje og andre steder med almindelig adgang gælder forbuddet ikke.

Chikane af betjente - straffelovens § 119 a

Straffelovens § 119 a gør det strafbart uberettiget at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere personer i offentlig tjeneste - herunder politifolk - under tjenesten eller i anledning af den. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen blev skærpet ved lov nr. 263 af 11. februar 2026, så det ikke længere kræves, at adfærden krænker betjentens fred; grænsen for det strafbare er dermed blevet lavere, og domstolene kan samtidig pålægge en dømt at slette chikanerende opslag og videoer.

Retspraksis - afsagt efter den tidligere, snævrere formulering - viser, hvor grænsen hidtil er gået. En mand blev dømt for at følge efter en politiassistent på vej til arbejde med kameraet fremme og senere filme betjenten i dennes fritid (TfK 2020.551 V). Omvendt blev en mand frifundet for en video på sin YouTube-kanal, hvor han omtalte en betjent med grove skældsord og kortvarigt viste en bil, som betjenten sad i; videoen var henvendt til hans følgere og ikke til betjenten selv (U 2023.975 V).

Det afgørende er med andre ord ikke filmningen, men sammenhængen: Saglig dokumentation af en politiforretning på offentligt sted og i rimelig afstand er ikke chikane. Systematisk opsøgning af bestemte betjente, filmning i deres fritid og privatliv eller kampagneagtig udhængning af navngivne betjente på sociale medier indebærer derimod en betydelig risiko for straf - og efter lovændringen i 2026 skal der mindre til end før.

Trusler og skældsord

Uafhængigt af selve filmningen er vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste strafbart efter straffelovens § 119, og hån, skældsord og anden fornærmelig tiltale er strafbart efter straffelovens § 121. Optager du en ophedet situation, så lad kameraet dokumentere - kommentarsporet kan du gemme til bagefter.

Må du lægge optagelsen på nettet?

Som udgangspunkt ja. Deling af optagelser af en politiforretning på offentligt sted er normalt lovlig, og det gælder både for journalister og private borgere.

Der er dog grænser. Straffelovens § 264 d forbyder uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold og billeder taget under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Viser din optagelse fx tilskadekomne, syge eller andre borgere i en meget udsat situation, bør du sløre eller klippe dem ud, før du deler den. Indeholder optagelsen genkendelige personer, gælder databeskyttelsesreglerne desuden for offentliggørelsen, medmindre den sker i journalistisk øjemed. Og som beskrevet ovenfor kan offentliggørelse, der har karakter af forfølgelse af enkelte betjente, efter omstændighederne være strafbar chikane.

Overvej i øvrigt at vente med at offentliggøre optagelsen, hvis du vil bruge den i en klagesag. Vi anbefaler, at optagelsen først gives til Politiklagemyndigheden og din advokat. Ligger videoen frit tilgængeligt, inden de indklagede betjente er blevet afhørt, har de mulighed for at tilpasse deres forklaringer efter det, der kan ses på optagelsen - og det kan svække videoens bevisværdi.

Må du lydoptage dine samtaler med politiet?

Ja. Straffelovens § 263 forbyder kun skjult aflytning og optagelse af samtaler, som man ikke selv deltager i. Optager du en samtale, du selv er part i - fx når du bliver standset på gaden eller taler i telefon med politiet - er det lovligt, og du har ikke pligt til at oplyse, at du optager.

Frister, du skal kende

Fra optagelse til klagesag - sådan foregår det

Klager over politifolks adfærd - fx grov tiltale eller grimt sprogbrug - undersøges og afgøres af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Er der tale om et muligt strafbart forhold, efterforsker Politiklagemyndigheden sagen, hvorefter statsadvokaten afgør, om der skal rejses tiltale. Klager over politiets dispositioner - fx et påbud om at forlade et område eller en afspærring - behandles derimod ikke af Politiklagemyndigheden, men af politikredsen selv med klageadgang til Rigspolitiet. Den del af klagesystemet er altså ikke uafhængig af politiet.

Tallene viser, hvorfor dokumentation er afgørende: Politiklagemyndigheden modtog i 2025 ifølge sin årsberetning 1.258 adfærdsklager - en stigning på 24 pct. i forhold til året før - men kun omkring 3,7 pct. af de afgjorte adfærdsklager endte med kritik af politiet. I et system, hvor borgerens forklaring står over for flere betjentes samstemmende forklaringer, kan en videooptagelse være forskellen på en henlagt sag og en sag med medhold.

Ofte stillede spørgsmål

Må politiet tage min telefon, fordi jeg filmer?

Nej, ikke blot fordi du filmer. Beslaglæggelse kræver hjemmel i retsplejeloven og forudsætter som udgangspunkt mistanke om et strafbart forhold - og det er ikke strafbart at filme politiet på offentligt sted. Har politiet alligevel taget din telefon, bør du søge rådgivning med det samme.

Må politiet kræve, at jeg sletter en optagelse?

Nej. Politiet har ikke hjemmel til på stedet at kræve dine optagelser slettet. Sletning kan alene pålægges af domstolene i særlige tilfælde, fx ved dom for chikane.

Hvor tæt må jeg gå på, når jeg filmer?

Der gælder ingen fast metergrænse. Hold en afstand, hvor du ikke er i vejen for politiets eller redningsmandskabets arbejde, og respekter afspærringer. Får du et konkret påbud om at holde afstand, bør du efterkomme det og i stedet klage bagefter, hvis du mener, det var uberettiget.

Gælder de samme regler for andre offentligt ansatte?

I det væsentlige ja. Reglerne om chikane, trusler og fornærmelig tiltale i straffelovens §§ 119-121 beskytter alle, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, fx også parkeringsvagter, socialrådgivere og fængselsbetjente.

Har du oplevet, at politiet ville forhindre dig i at filme?

Er du blevet truet med sigtelse, har politiet taget din telefon, eller har du en optagelse af en politiforretning, som du mener var ukorrekt, er du velkommen til at kontakte os. Vi vurderer din sag, hjælper med at indgive klage eller anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og følger sagen helt til dørs - læs mere om, hvordan vi arbejder med klager over politiet. Alle indledende drøftelser og vurderinger af din sag er gratis og uforpligtende - og vi sender aldrig en regning, før det er aftalt med dig.

I en række tilfælde skal du slet ikke selv betale for advokatbistanden: Klager du over en betjents adfærd, beskikker retten en advokat for dig uden udgift for dig, når du skal afgive forklaring i retten, og ellers når særlige grunde taler for det, jf. retsplejelovens § 1019 j. Anmelder du en politiansat for et strafbart forhold, fx vold, kan du som forurettet efter omstændighederne få beskikket en bistandsadvokat, der betales af det offentlige, jf. retsplejelovens § 741 a, eller af din retshjælpsforsikring. Vi undersøger altid dine muligheder for dækning, inden sagen går i gang.

Er du pårørende til en person, der har været udsat for en episode med politiet, er du også meget velkommen til at kontakte os for en indledende og uforpligtende drøftelse. Vi kan dog kun påtage os selve sagen efter henvendelse fra den, sagen vedrører.