Detentionsanbringelse

Detentionsanbringelse og administrativ frihedsberøvelse - dine rettigheder, når politiet frihedsberøver dig uden en straffesag

Politiet kan i visse situationer frihedsberøve dig, uden at du er sigtet for noget strafbart. Det kaldes administrativ frihedsberøvelse og sker typisk, når politiet anbringer en beruset person i detentionen, eller når politiet tilbageholder en person for at afværge fare for den offentlige orden - for eksempel ved husspektakler eller i forbindelse med demonstrationer. Fordi der ikke er nogen straffesag, kommer du aldrig automatisk for en dommer. Til gengæld har du en lovfæstet ret til at få frihedsberøvelsen prøvet ved domstolene med en gratis advokat, som du selv vælger. Den ret kender de færreste, og vores erfaring er, at politiet ikke altid selv overholder de regler, der skal beskytte dig. På denne side gennemgår vi reglerne, fristerne og en principiel højesteretsdom, som vores kontor har været med til at føre.

Hvornår må politiet frihedsberøve uden en straffesag?

Udgangspunktet står i politilovens § 3: Politiet må kun frihedsberøve, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren. Frihedsberøvelse er altså altid sidste udvej - ikke et bekvemt værktøj.

De to vigtigste hjemler er:

Fare for den offentlige orden (politilovens § 5, stk. 3): Politiet kan frihedsberøve den, der giver anledning til fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Efter retspraksis kræver det en konkret og nærliggende fare - en løs formodning er ikke nok. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke vare mere end 6 timer.

Berusede personer (politilovens § 11): Politiet skal tage sig af en person, der på grund af alkohol eller andre rusmidler er ude af stand til at tage vare på sig selv, og som træffes under forhold, der indebærer fare for personen selv eller andre. Efter § 11, stk. 4, må frihedsberøvelse kun ske, hvis mindre indgribende midler ikke er nok, og formålet skal i første række være hjemtransport, overgivelse til andre, der kan tage sig af personen, eller indbringelse til hospital eller forsorgshjem. Anbringelse i detentionen er den sidste mulighed i rækken - ikke den første.

Børn nyder en særlig beskyttelse: Efter politilovens § 12 må et barn under 12 år aldrig anbringes i detention, og et barn under 15 år kun, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.

Hvilke regler gælder i detentionen?

De nærmere regler findes i detentionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2004 med senere ændringer). De vigtigste er:

Du skal altid undersøges af en læge, inden du anbringes endeligt i detentionen (bekendtgørelsens § 9). Indtil lægeundersøgelsen er gennemført, må du kun anbringes foreløbigt og under skærpet tilsyn.

Du skal visiteres inden anbringelsen (bekendtgørelsens § 10). En almindelig visitation efter § 10, stk. 2, foretages uden afklædning - lommerne tømmes, og penge, værdigenstande og farlige genstande fratages. Bliver du derimod afklædt helt eller delvist, gælder der langt strengere krav. Det spørgsmål har vi behandlet grundigt på vores side om nøgenvisitation.

Politiet skal føre løbende tilsyn med dig (bekendtgørelsens § 14). Efter lægeundersøgelsen skal de to første tilsyn ske ved personligt fremmøde i detentionen, og herefter skal du tilses mindst hver halve time. I en række situationer skal der føres skærpet tilsyn (bekendtgørelsens § 15), som kun kan ske ved fremmøde.

Reglerne lyder betryggende på papiret. Men Folketingets Ombudsmand har gennem årene i sine detentionsundersøgelser gentagne gange konstateret mangelfulde notater om tilsyn og visitation i konkrete politikredse, og som højesteretsdommen nedenfor viser, holder politiets praksis ikke altid inden for lovens rammer.

Hvor længe må frihedsberøvelsen vare?

En administrativ frihedsberøvelse skal være så kortvarig som muligt, og du skal løslades, så snart betingelserne ikke længere er opfyldt. Det gælder, uanset om politiet synes, det er praktisk at beholde dig lidt endnu. Er du anbragt som beruset, skal du løslades, når du igen kan tage vare på dig selv, og er du frihedsberøvet efter politilovens § 5, stk. 3, skal du løslades, når faren er afværget. Hvert minut derudover er ulovligt - det fastslog Højesteret i maj 2025, hvor en frihedsberøvelse blev underkendt for de sidste 55 minutter.

Domstolsprøvelse: Du har ret til gratis advokat og en dommer

Retsplejelovens kapitel 43 a giver dig en særlig, enkel adgang til at få prøvet, om frihedsberøvelsen var lovlig:

Efter retsplejelovens § 469 kan du blot forlange sagen prøvet ved retten. Så er det myndigheden - typisk politiet - der har pligt til at indbringe sagen for byretten. Du skal altså ikke selv udtage stævning eller betale retsafgift.

Efter § 469, stk. 6, kan dit krav om erstatning for ulovlig frihedsberøvelse behandles under samme sag. Du skal ikke anlægge en separat retssag om pengene.

Efter retsplejelovens § 470, stk. 2, beskikker retten en advokat for dig, som betales af det offentlige. Du har frit advokatvalg og kan pege på en advokat, du har tillid til - også en advokat fra en anden landsdel.

Vær opmærksom på fristen: Begæringen om domstolsprøvelse skal fremsættes senest 4 uger efter, at frihedsberøvelsen er ophørt, jf. § 469, stk. 4. Retten kan undtagelsesvis tillade en senere begæring i op til 6 måneder, hvis der foreligger særlig grund, men det bør man ikke satse på.

Reglerne i kapitel 43 a gælder kun frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 468. Blev du anholdt eller varetægtsfængslet som led i en straffesag, gælder i stedet erstatningsreglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, jf. § 1018 a - dem har vi beskrevet på vores side om erstatning for anholdelse og frihedsberøvelse.

Højesterets dom af 22. maj 2025: Frihedsberøvet 55 minutter for længe

I maj 2021 blev en ung mand anholdt på Islands Brygge i København, fordi han ikke oplyste korrekt navn og adresse til politiet. På politistationen blev han identificeret ved sit kørekort, og politiet ændrede herefter anholdelsen til en administrativ frihedsberøvelse, fordi man vurderede, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev anbragt i detentionen kl. 19.55 og løsladt kl. 21.05. Inden anbringelsen blev han nøgenvisiteret under magtanvendelse.

Ved dom af 22. maj 2025 (UfR 2025.3304 H) nåede Højesteret frem til, at det var lovligt at iværksætte frihedsberøvelsen og anbringe manden foreløbigt i detentionen - men at frihedsberøvelsen ikke burde være opretholdt efter kl. 20.10. De sidste 55 minutter i detentionen var med andre ord ulovlige. Højesteret fastslog samtidig, at nøgenvisitationen var ulovlig og udgjorde en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som forbyder nedværdigende behandling. Den del af dommen har vi gennemgået nærmere på vores side om nøgenvisitation.

Dommen er også processuelt vigtig: Krænkelsen af menneskerettighederne blev behandlet i selve sagen om frihedsberøvelsens lovlighed efter retsplejelovens kapitel 43 a. Borgeren skulle altså ikke anlægge en ny, separat retssag for at få fastslået, at hans menneskerettigheder var krænket.

Sagen blev opstartet og ført i byretten af advokat Frederik Blicher Jepsen fra vores kontor. For Højesteret blev sagen ført af advokat (H) Mads Pramming med bistand fra vores kontor. Efter dommen ændrede Københavns Politi sine retningslinjer for visitation af frihedsberøvede - en ændring, der først kom, efter at en borger havde ført sagen hele vejen til Højesteret.

Godtgørelse: Hvad skete der efter Højesterets dom?

Spørgsmålet om godtgørelse for krænkelsen af menneskerettighedskonventionens artikel 3 blev efter Højesterets dom behandlet særskilt ved Retten på Frederiksberg, der afsagde dom den 23. april 2026. Byretten tilkendte manden en godtgørelse på 50.000 kr. med tillæg af renter. Dommen er anket til landsretten, hvor politiet påstår godtgørelsen nedsat til 4.000 kr., og beløbet er derfor ikke endeligt. Godtgørelsen for selve den ulovlige frihedsberøvelse var forinden blevet afklaret administrativt med politiet.

Størrelsen af erstatning og godtgørelse ved ulovlig frihedsberøvelse afhænger af varigheden og omstændighederne. Beløbene og Rigsadvokatens takster har vi samlet på vores side om erstatning for anholdelse og frihedsberøvelse.

Vigtige frister

4 uger: Begæring om domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse skal fremsættes senest 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør, jf. retsplejelovens § 469, stk. 4.

6 måneder: Retten kan undtagelsesvis tillade en senere begæring i op til 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør, hvis der foreligger særlig grund. Vent ikke på det - kontakt en advokat med det samme.

FAQ om detentionsanbringelse og administrativ frihedsberøvelse

Hvor længe kan man sidde i detentionen?

Der er ingen fast tidsgrænse for detentionsanbringelse af berusede, men frihedsberøvelsen skal være så kortvarig som muligt, og du skal løslades, så snart du igen kan tage vare på dig selv. Ved frihedsberøvelse for at afværge fare for den offentlige orden efter politilovens § 5, stk. 3, gælder desuden, at frihedsberøvelsen så vidt muligt ikke må vare over 6 timer. Højesteret har underkendt en frihedsberøvelse, der varede blot 55 minutter for længe.

Jeg blev anbragt i detentionen mod min vilje - kan jeg klage?

Ja. Du kan forlange frihedsberøvelsens lovlighed prøvet ved byretten efter retsplejelovens § 469. Fristen er 4 uger fra løsladelsen. Retten tager stilling til, om betingelserne var opfyldt, og om frihedsberøvelsen blev opretholdt for længe, og du kan kræve erstatning under samme sag.

Hvad koster det at få prøvet frihedsberøvelsen ved retten?

Advokatbistanden er gratis. Retten beskikker en advokat for dig, som betales af det offentlige, jf. retsplejelovens § 470, stk. 2, og du vælger selv, hvilken advokat der skal beskikkes.

Skal politiet tilse mig, mens jeg sidder i detentionen?

Ja. Du skal lægeundersøges inden den endelige anbringelse, de to første tilsyn herefter skal ske ved personligt fremmøde, og du skal derefter tilses mindst hver halve time, jf. detentionsbekendtgørelsens §§ 9 og 14. Mangelfuldt tilsyn kan indgå i vurderingen af, om politiet har handlet ansvarspådragende.

Må politiet tage tøjet af mig, inden jeg sættes i detentionen?

Kun undtagelsesvist. Den almindelige visitation efter detentionsbekendtgørelsens § 10 foretages uden afklædning. En visitation med afklædning kræver konkrete grunde, og Højesteret har fastslået, at en ulovlig nøgenvisitation kan krænke menneskerettighedskonventionens artikel 3. Læs mere på vores side om nøgenvisitation.

Gælder de samme regler, hvis jeg blev anholdt i en straffesag?

Nej. Anholdelse og varetægtsfængsling i en straffesag prøves efter andre regler, og erstatning søges efter retsplejelovens kapitel 93 a, jf. § 1018 a. Læs mere på vores side om erstatning for anholdelse og frihedsberøvelse.

Kontakt os - gratis advokatbistand ved domstolsprøvelse

Har du været anbragt i detentionen eller på anden måde været administrativt frihedsberøvet af politiet, hjælper vi dig med at få prøvet frihedsberøvelsen ved retten og med at kræve erstatning. Ved domstolsprøvelsen beskikkes advokaten og betales af det offentlige, og du vælger selv din advokat - det koster dig altså ikke noget at få sagen prøvet. Husk fristen på 4 uger.

Er du pårørende til en, der har været frihedsberøvet, er du også velkommen til at kontakte os for en indledende og uforpligtende drøftelse af sagen. Vi kan dog kun påtage os selve sagen efter henvendelse fra den berørte selv, en værge eller en myndighed.

Kontakt os i dag - jo før vi hører fra dig, desto bedre kan vi nå at sikre dine rettigheder inden fristens udløb.