Forældrekompetenceundersøgelse

Forældrekompetenceundersøgelse (FKU) - dine rettigheder, når kommunen vil undersøge dine forældreevner

En forældrekompetenceundersøgelse - i daglig tale en FKU - er ofte det tungeste bevis i en sag om tvangsfjernelse. Konklusionerne følger familien i årevis og kan blive udslagsgivende for, om et barn anbringes eller hjemgives. Alligevel er undersøgelserne ikke reguleret i loven, og kvaliteten svinger betydeligt. Vores kontor fører netop nu en principiel sag ved Højesteret om, hvornår en FKU er for gammel og for fejlbehæftet til at kunne bære en tvangsanbringelse - en sag, som Institut for Menneskerettigheder er indtrådt i til støtte for vores klient. Og som noget særligt har vi en medarbejder, der både er jurist og uddannet psykolog, og som er specialiseret i at gennemgå og klage over FKU'er.

Hvad er en FKU, og hvornår bruges den?

En FKU er en psykologisk undersøgelse af, om en forælder kan varetage sit barns behov og udvikling. Den gennemføres typisk af en autoriseret psykolog som led i den børnefaglige undersøgelse efter barnets lov § 20 og indgår derefter i grundlaget, når børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og domstolene skal vurdere, om betingelserne for anbringelse uden samtykke i barnets lov § 47, stk. 1, jf. stk. 2, er opfyldt - altså om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling, og om problemerne ikke kan løses i hjemmet.

Selve FKU'en er derimod ikke lovreguleret. Rammerne findes alene i Social- og Boligstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, senest opdateret i april 2024. Det står i skarp kontrast til, hvor stor vægt undersøgelserne tillægges i praksis: Et dokument, der kan afgøre, om en familie skilles ad, hviler på faglige retningslinjer - ikke på lovkrav.

Kravene til en FKU - og de typiske fejl

Retningslinjerne stiller blandt andet krav om, at en FKU skal skildre det aktuelle billede af forælderens forhold. Det samme følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: I storkammerdommen Strand Lobben mod Norge (10. september 2019, sagsnr. 37283/13) fandt Domstolen, at det krænkede retten til familieliv i konventionens artikel 8, at myndighederne byggede på ekspertvurderinger, der var omkring tre år gamle, og hverken indhentede en ny forældrekompetenceundersøgelse eller inddrog, at moren i mellemtiden havde fået et nyt barn, som boede hos hende. En FKU, der ikke afspejler forælderens situation i dag, kan med andre ord ikke uden videre bære en afgørelse.

En anden tilbagevendende fejl handler om sprog og kultur. Ankestyrelsens retningslinjer fra september 2024 fastslår, at kommunen skal tilskynde forældre med dansk som andetsprog til at benytte tolk, når der anvendes intelligens- og forståelsestest, fordi tolkning er med til at sikre, at undersøgelsen er valid - og at konsekvensen af manglende tolkning kan være, at afgørelsen underkendes i Ankestyrelsen eller ved domstolene. Social- og Boligstyrelsens retningslinjer kræver tilsvarende, at psykologen anvender testene med forsigtighed og forbehold, når familien har en anden etnisk baggrund end dansk. Institut for Menneskerettigheder har i et notat fra 2022 påvist, at almindeligt anvendte test som WAIS ikke er oversat til og valideret på andre befolkningsgrupper, og at uegnede psykologiske vurderinger, der indgår som et væsentligt moment i en tvangsfjernelse, i sig selv kan krænke retten til familieliv. Menneskerettighedsdomstolen har i sagen D.H. med flere mod Tjekkiet fastslået, at brug af test, der ikke tager højde for en minoritets særlige forhold, kan udgøre diskrimination.

Lovgiver har for én gruppes vedkommende draget konsekvensen: Efter barnets lov § 171 b må standardiserede psykologiske test ikke længere anvendes i sager om grønlandske familier. Men forbuddet gælder kun grønlandske familier. Forældre med anden sproglig eller kulturel minoritetsbaggrund - for eksempel færøsk – må øjensynligt fortsat gerne diskrimineres. 

Vores principielle sag ved Højesteret

Netop det spørgsmål står centralt i en sag, som vores kontor har ført siden byretten, og som Procesbevillingsnævnet den 25. februar 2026 har givet tilladelse til at indbringe for Højesteret. Sagen er omtalt af Procesbevillingsnævnet under overskriften "Om sagens oplysning i en sag om tvangsanbringelse af et barn".

Sagen handler om en mor, der er født og opvokset på Færøerne, og hvis søn har været anbragt uden for hjemmet siden 2012. Anbringelsen er gennem årene blevet opretholdt med henvisning til to forældrekompetenceundersøgelser fra henholdsvis 2010 og 2015 - i dag 16 og 11 år gamle. Begge undersøgelser blev gennemført på dansk uden tolk, selv om dansk ikke er morens førstesprog, og begge konkluderede blandt andet, at hun havde massive sproglige vanskeligheder. Siden undersøgelserne blev lavet, har en anden kommune hjemgivet morens datter, der har særlige behov og kræver en ekstraordinær forældreindsats - og den kommune har flere gange opfordret anbringelseskommunen til at få lavet en ny FKU. Det er ikke sket. Byretten og landsretten stadfæstede alligevel den fortsatte anbringelse, og landsretten bemærkede blandt andet, at indsigelser mod undersøgelserne burde være rejst dengang, de blev udarbejdet - selv om moren aldrig modtog nogen vejledning om, at hun kunne klage over dem.

For Højesteret gøres det gældende, at afgørelsen krænker morens ret til familieliv efter konventionens artikel 8, eventuelt sammenholdt med diskriminationsforbuddet i artikel 14, fordi den bygger på forældede og fejlbehæftede undersøgelser, og fordi den positive udvikling i hendes liv ikke er inddraget. Institut for Menneskerettigheder er biinterveneret i sagen til støtte for moren. Sagen kan få betydning for alle forældre, hvis sager hviler på gamle undersøgelser eller på test, der ikke tog højde for deres sproglige og kulturelle baggrund.

Advokat og psykolog under samme tag

En FKU kan kun udfordres effektivt, hvis man både forstår juraen og den psykologfaglige metode bag undersøgelsen: testvalg, validering, tolkningsforbehold og om konklusionerne overhovedet har dækning i materialet. Hos os varetages den opgave af vores advokatfuldmægtig Jeppe Lind Christensen, der også er uddannet psykolog og er specialiseret i at gennemgå forældrekompetenceundersøgelser og udarbejde klager over dem. En kritisk faglig gennemgang af den eksisterende FKU er langt billigere end selv at bestille en ny undersøgelse privat - og den kan i mange tilfælde vise, at den undersøgelse, kommunen støtter sig på, slet ikke holder.

Klage- og prøvelsesveje

Der er flere veje, og de kan kombineres:

Under selve anbringelsessagen kan der gøres indsigelse mod FKU'en og anmodes om, at der udarbejdes en ny. Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at iværksætte en ny udredning, og domstolene skal efter Menneskerettighedsdomstolens praksis sikre, at afgørelsen hviler på aktuelle oplysninger.

Der kan klages over den psykolog, der har udarbejdet undersøgelsen. Her er reglerne netop lagt om: Psykolognævnet blev nedlagt den 1. januar 2026, og klager over psykologers arbejde - herunder udtrykkeligt psykologiske undersøgelser af børn og forældre som led i en forældrekompetenceundersøgelse - indgives nu til Styrelsen for Patientklager. Klagen skal som udgangspunkt indgives senest 2 år efter, at du blev bekendt med forholdet, og senest 5 år efter undersøgelsen.

Selve afgørelsen om anbringelse kan påklages og prøves i op til fem led: Børne- og ungeudvalgets afgørelse kan inden 4 uger påklages til Ankestyrelsen, jf. barnets lov § 144, og Ankestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger kræves indbragt for byretten. Byrettens dom kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse ankes til landsretten og i principielle sager videre til Højesteret - som i vores sag. I alle led har du som forældremyndighedsindehaver ret til gratis advokatbistand, jf. barnets lov § 140, og du vælger selv din advokat. Det samme gælder barnet eller den unge, der er fyldt 10 år.

Vigtige frister

• Klage over børne- og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen: 4 uger.
• Indbringelse af Ankestyrelsens afgørelse for byretten: 4 uger.
• Anke af byrettens dom (kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse): 4 uger.
• Klage over psykologen til Styrelsen for Patientklager: som udgangspunkt 2 år fra kendskab, senest 5 år efter undersøgelsen.

Hvorfor det er vigtigt at få hjælp tidligt

Tallene taler deres eget sprog: Ifølge en opgørelse omtalt af Advokatsamfundet i 2024 indbringes omkring 70 pct. af Ankestyrelsens afgørelser om tvangsanbringelse for domstolene - og 99 pct. af dem stadfæstes. Når systemet så sjældent ændrer sine egne afgørelser, er kvaliteten af det grundlag, afgørelsen hviler på, helt afgørende. Fejl i en FKU skal påpeges så tidligt og så fagligt præcist som muligt - og som vores højesteretssag viser, kan det være en langvarig kamp at få rettet op på et fejlbehæftet grundlag, når det først er lagt til grund.

Ofte stillede spørgsmål

Har jeg pligt til at deltage i en forældrekompetenceundersøgelse?

Nej, en FKU forudsætter som udgangspunkt dit samarbejde. Du skal dog være opmærksom på, at et afslag kan blive brugt i sagen, og at kommunen kan træffe afgørelse på det øvrige grundlag. Tal med en advokat, før du beslutter dig - ofte er det bedre at deltage og samtidig sikre, at undersøgelsen gennemføres korrekt, for eksempel med tolk.

Kan jeg klage over en færdig FKU?

Ja. Du kan gøre indsigelse i selve anbringelsessagen, anmode om en ny undersøgelse og klage over psykologen til Styrelsen for Patientklager. Vores gennemgang afdækker, hvilke fejl der er i undersøgelsen, og hvilken vej der er den rigtige i din sag.

Kan en gammel FKU bruges imod mig?

Både retningslinjerne og Menneskerettighedsdomstolens praksis kræver, at afgørelser bygger på aktuelle oplysninger. Jo ældre undersøgelsen er, og jo mere dit liv har ændret sig siden, desto mindre kan den bære. Netop det spørgsmål skal Højesteret nu tage stilling til i vores sag.

Hvad koster det at få hjælp?

I sager om anbringelse uden samtykke har du ret til gratis advokatbistand i børne- og ungeudvalget, i Ankestyrelsen og ved domstolene - og du vælger selv advokaten. Gennemgangen af FKU'en indgår som en del af vores arbejde med sagen.

Sådan hjælper vi dig

Står du i en sag, hvor en forældrekompetenceundersøgelse bruges imod dig - eller er du blevet bedt om at deltage i en - er du velkommen til at kontakte os. Vi gennemgår undersøgelsen både juridisk og psykologfagligt, gør indsigelse de rigtige steder og fører sagen hele vejen, om nødvendigt til Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen. Advokatbistanden er gratis for dig i sager om anbringelse uden samtykke.

Er du pårørende - for eksempel bedsteforælder eller ny partner - er du velkommen til en indledende og uforpligtende drøftelse af sagen. Selve sagen kan vi dog kun påtage os efter henvendelse fra forælderen selv, en værge eller en myndighed.

Læs også om vores arbejde med tvangsfjernelser og menneskerettigheder.