Tvangsindlæggelse
Hvis en læge skønner en person som værende ”sindssyg”, har myndighederne i visse tilfælde mulighed for at træffe beslutning om tvangsindlæggelse.

At være sindssyg er ikke i sig selv nok til, at myndighederne har ret til at træffe beslutning om tvangsindlæggelse. Det er også et krav, at det må anses uforsvarligt ikke at tvangsindlægge den pågældende. Enten fordi, at den pågældende frembyder en nærliggende fare for sig selv eller andre. Eller fordi, at udsigten til bedring ellers vil blive væsentligt forringet. Hvis en person er sindssyg men ikke behandlingskrævende, og i øvrige ufarlig, er der således ikke hjemmel til tvangsindlæggelse. Et eksempel herpå kunne være en dement person, hvis sygdom ikke kan behandles.

I psykiatrien vil man ofte betegne en patient, der er indlagt pga. farlighed som indlagt på ”røde papirer”. En patient indlagt på grund af helbredsmæssige grunde vil betegnes derimod som indlagt på ”gule papirer”.

Betingelserne for tvangsindlæggelse fremgår af psykiatrilovens §§ 5-9.

Hvornår er man sindssyg?
Begrebet sindssyg anvendes flere steder i dansk lovgivning, herunder bl.a. psykiatriloven og straffeloven. Begrebet anvendes synonymt med det nok mere nutidige begreb psykose, som er en samlebetegnelse for en række forskellige psykiatriske sygdomme. Fælles for disse sygdomme er, at de giver patienten en forandret virkelighedsopfattelse. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved hallucinationer, usammenhængende tale eller en opfattelse af at være overvåget.

Tvangsindlæggelse kan som nævnt kun iværksættes, hvis en person er sindssyg. Selvom de øvrige betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldt, kan man altså ikke tvangsindlægge personer, som ikke er sindssyge. Man kan for eksempel ikke tvangsindlægge en selvmordstruet person, såfremt ønsket om selvmord beror på en velovervejet beslutning og ikke skyldes en psykose.

Tvangsfiksering
Tvangsfiksering er et af de mest intensive tvangsmidler der er hjemlet i dansk lov. Ved tvangsfiksering forstås fastspænding af en person – ofte til en seng ved hjælp af bælte, hånd- og fodremme.

Betingelserne for tvangsfiksering fremgår af psykiatrilovens § 14. Heraf fremgår det bl.a., at tvangsfiksering kun må anvendes, såfremt det er nødvendigt for at afværge, at en patient.

1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og helbred,

2) forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter eller

3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tvangsfiksering kun må anvendes kortvarigt.

Danmark er i mange år blevet kritiseret internationalt for den omfattende og langvarige brug af tvang i psykiatrien. I 2020 blev Danmark dømt for at have krænket en patients rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 efter en 23 timer lang tvangsfiksering. Bestemmelsen forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. I 2021 indgik den danske regering et forlig med en patient, der havde rejst en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, efter at have været udsat for en 25 timer lang tvangsfiksering. I den forbindelse udtalte Regeringen, at det var ”overvejende sandsynligt”, at Danmark igen var blevet dømt for krænkelse af artikel 3.

Desværre er langvarige bæltefikseringer ikke ualmindelige i Danmark. I 2020 var det samlede antal bæltefikseringer på over 48 timer 432. Der er således tale om et generelt problem i Danmark, hvor man ofte kommer på kant med de helt basale menneskerettigheder.

Klagemuligheder
Har man været udsat for en tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse eller tvangsfiksering kan man klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Hvis man ikke er tilfreds med patientklagenævnets afgørelse, kan man indbringe denne for retten til domstolsprøvelse. Under rettens behandling af sagen har man ret til at få beskikket en advokat efter eget ønske. Udgifterne til advokaten betales af det offentlige.

Det Psykiatriske Patientklagenævn
Det Psykiatriske Patientklagenævn består i de enkelte sager af 3 personer. Direktøren eller en ansat fra Nævnenes Hus, som formand. Ét medlem beskikket efter indstilling fra Lægeforeningen samt ét medlem beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

Patientklagenævnet behandler klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering mv. Alle afgørelser, som patientklagenævnet kan behandle klager over, fremgår af psykiatrilovens § 35.

Domstolsprøvelse
Visse afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn kan indbringes for retten. Dette gælder bl.a. afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsfiksering. Behandlingen ved retten sker efter det særlige kapitel 43 a i retsplejeloven. Alle afgørelser fra patientklagenævnet, som kan indbringes for retten, fremgår af psykiatrilovens § 37.

Retsplejelovens kapitel 43 a er det regelsæt, som regulerer retssager omfattet af grundlovens § 71, stk. 6. Det fremgår af grundlovsbestemmelsen, at alle administrative frihedsberøvelser skal kunne indbringes for domstolene ved anmodning. Personer, der har været udsat for f.eks. en tvangsindlæggelse er således ikke bundet af de almindelige regler om udtagelse af stævning, betaling af retsafgift mv. for at kunne få prøvet sin sag. Desuden har klageren ret til at få beskikket en advokat efter eget ønske. Udgifterne til denne advokat betales af det offentlige. Bestemmelserne giver derved en særlig nem adgang til at få prøvet sin sag ved retten. Dertil kommer, at bestemmelserne lægger op til en særligt intensiv prøvelse af sagerne.

Ønsker du en advokat til at hjælpe dig med at klage over en tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering eller anden tvang inden for psykiatrien, kan du kontakte ved at udfylde nedenstående kontaktformular. Det koster ikke noget.

Det Psykiatriske Ankenævn
Visse andre afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn kan indbringes for Det Psykiatriske Ankenævn. Der er her navnlig tale om afgørelser om tvang, som ikke indebærer frihedsberøvelse. Herunder f.eks. afgørelse om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende middel med magt. Alle afgørelser fra patientklagenævnet, som kan indbringes for patientankenævnet, fremgår af psykiatrilovens § 38.