“Den Uafhængige Politiklagemyndighed er ubrugelig”

af Morten Søby

Sådan lyder udtalelsen fra en af vores klienter efter, at Den Uafhængige Politiklagemyndig (DUP) afviste at behandle hans anmeldelse om at være blevet udsat for mishandling i form af en ydmygende og unødvendig nøgenvisitation på en politistation. Højesteret slog senere fast, at der var tale om mishandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. DUPs afvisning af at behandle anmeldelsen behandles nu særskilt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Larsen mod Danmark.

Som Politiken i dag afdækker, er det ikke ualmindeligt, at DUP enten afviser at undersøge påstande om mishandling – eller undersøger dem, men ikke efterfølgende udtaler kritik. I 2025 er det således sket tre gange, at en borger i lignende tilfælde efterfølgende har fået en domstols ord for, at der var tale om mishandling i strid med EMRK artikel 3.

Sagerne viser, at der er noget helt grundlæggende galt med Politiklagesystemet i Danmark, hvor mishandling i strid med de mest basale rettigheder i EMRK artikel 3 øjensynligt ikke er nok til at udløse kritik.

Artiklen kan læses her: https://lnkd.in/d5E-VYRe

Læs også

“Tragedien i Tjæreborg”

Kvinde skal have 50.000 kroner i erstatning for nøgenvisitation

”Spred benene.” – ”Da de sagde det, troede jeg, de ville voldtage mig.”