Blicher Fuhr Logo
Straffuldbyrdelsesret

Straffuldbyrdelsesret

Prøveløsladelse
Indsatte i danske fængsler, som har afsonet i mindst 2 måneder, vil normalt blive prøveløsladt efter 2/3 dele af straffens udståelse. Løsladelse på dette tidspunkt er det helt klare udgangspunkt. Derfor betragtes løsladelse efter 2/3 dele også som det ordinære løsladelsestidspunkt. Indsatte har imidlertid ikke krav på at blive prøveløsladt efter 2/3 dele. Kriminalforsorgen kan nægte prøveløsladelse, hvis det må anses for ”utilrådeligt”.

Hvornår er prøveløsladelse utilrådeligt?
Hvorvidt en prøveløsladelse må anses for utilrådelig beror på en vurdering af en række forhold. Disse forhold er beskrevet i løsladelsesvejledningens punkt 6-14.

Normalt vil Kriminalforsorgen lægge stor vægt på følgende forhold:

  • Antallet af tidligere løsladelser og betingede domme
  • Den indsattes forhold under tidligere tilsynsperioder
  • Den nu foreliggende løsladelsessituation
  • Den indsattes alder (hvis den indsatte er under 21 år vil det tale for prøveløsladelse)
  • Kriminalitetens art
  • Forhold under indsættelsen
  • Banderelateret (en relation til en bande vil i særlig grad tale imod prøveløsladelse)

 

Vurderingen af, om en prøveløsladelse er utilrådelig beror på en samlet afvejning af alle omstændigheder. Kriminalforsorgen kan således ikke fastsætte regler om, at nogle forhold altid vil føre til afslag på prøveløsladelse.


Domstolsprøvelse af Kriminalforsorgens afslag på prøveløsladelse

Afgørelse om prøveløsladelse efter 2/3 dele vil typisk blive truffet af et fængsel eller et områdekontor i første instans. En afgørelse om afslag på prøveløsladelse fra et fængsel eller et områdekontor kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Såfremt Direktoratet for Kriminalforsorgen stadfæster afslaget, kan dette indbringes for retten. En indsat har i den forbindelse ret til gratis advokatbistand.

Kontakt
Ønsker du vores bistand til at klage over et afslag på prøveløsladelse, som du eller en af dine nærmeste har modtaget, er du velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular. Du er også velkommen til at ringe til os. Alle henvendelser og indledende samtaler er gratis.

 

+45 47 47 00 99

post@blicherfuhr.dk

Torvegade 14, 1. 1, 8900 Randers C

Kontakt os

Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt